Mødedato: 10.04.2014, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Diverse borgerhenvendelser

Se alle bilag
Vanløse Lokaludvalg drøfter og besluttter den videre proces i forhold til en række borgerhenvendelser, der er kommet til lokaludvalget siden seneste ordinære møde i februar.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,
  1. at Vanløse Lokaludvalg drøfter borgerhenvendelse vedr. Albertslundruten og beslutter, hvilket svar der skal gives borgeren.
  2. at Vanløse Lokaludvalg drøfter borgerhenvendelse vedr. parkering ved Flintholm St. og beslutter, hvilket svar der skal gives borgeren.
  3. at Vanløse Lokaludvalg drøfter borgerhenvendelse vedr. Frode Jakobsens Plads og Apollovej og beslutter, hvilket svar der skal gives borgeren.
  4. at Vanløse Lokaludvalg tager orienteringen borgerhenvendelse til Teknik- og Miljøborgemesteren vedr. flere farlige kryds i Vanløse til efterretning og beslutter, hvilket svar der skal gives borgeren.
  5. at Vanløse Lokaludvalg drøfter borgerhenvendelse vedr. Jyllingevej og lysregulering ved Jyllingevej St. og beslutter, hvilket svar der skal gives til dem.
  6. at Vanløse Lokaludvalg drøfter borgerhenvendelse vedrørende trafikforhold på Grøndals Parkvej mellem Godthåbsvej og Rebildvej, og beder arbejdsgruppen for Trafik og Plan om at udarbejde en støtteerklæring, til godkendelse på lokaludvalgets møde i maj.

Problemstilling

Vanløse Lokaludvalg har fået en række borgerhenvendelser siden sidste ordinære møde. 

Lokaludvalget skal drøfte og træffe beslutning om følgende 6 henvendelser:
  1. En borger, Karstens Sedal, har henvendt sig til lokaludvalget vedr. Albertslundruten. Teknik- og Miljøforvaltningens projektgruppe mødes med lokaludvalgets arbejdsgruppe for Trafik og Byplan den 24. april, hvor arbejdsgruppen orienteres om projektets muligheder, udfordringer og kommende proces. Et borgermøde om Albertslundruten vil ligeledes blive planlagt. Når dette borgermøde er fastlagt, vil det blive offentliggjort på hjemmeside og i lokalavisen. Det forventes ikke at Teknik- og Miljøforvaltningen vil være klar til at holde borgermøde på denne side af sommerferien. Karsten Sedal har henvendt sig både via mail og via lokaludvalgets hjemmeside, hvor det er muligt at lave kommentarer. Kommentareren står på siden arbejdsgrupper. Borgeren har fået svar både pr. mail og på hjemmesiden.
  2. En borger, Klaus Mølholm, har henvendt sig til lokaludvalget vedr. parkering ved Flintholm St. Det er ikke lokaludvalget, men Teknik og Miljøforvaltningen der er myndighed på parkeringsområdet. Borgeren har fået et første svar fra sekretaraitet, der forklarer de formelle rammer og lokaludvalget skal drøfte, om der skal gives et yderligere svar til borgeren.
  3. En borger, Jesper S. har henvendt sig vedr. Frode Jakobsens Plads, og det cykelkaos der er på pladsen, samt om lokaludvalget har nogen viden om, om der skal fældes flere træer på Apollovej. Lokaludvalget har bl.a. i bydelsplanen og efterfølgende haft fokus på Frode Jakobsens Plads omkr. cykler. Pladsen er privatejet, hvilket begrænser kommunes muligheder for regulering. Teknik- og Miljøforvaltningen orienterede tilbage i 2012 lokalduvalget, og bydelens borgere via lokalaviserne, om at der blev fældet træer på Apollovej af sikkerhedsgrunde. De seneste træfældning (to træer) på Apollovej er lokaludvalget ikke blevet orienteret om.
  4. En borger, Torben Wittchen, har henvendt sig vedr. flere farlige kryds i Vanløse. Det er ikke lokaludvalgets opgave at føre kontrol med kommunale projekter. Henvendelsen er ligeledes sendt til Teknik- og Miljøborgmester Morten Kabell.
  5. To borgere, Kim og Anne Vedsted, har henvendt sig vedr. Jyllingevej og lysregulering ved Jyllingevej St. og den udfordring det kan være at krydse Jyllingevej. Lokaludvalget har ikke tidligere haft fokus på dette.
  6. En gruppe borgere har henvendt sig vedrørende trafikforhold på Grøndals Parkvej mellem Godthåbsvej og Rebildvej. Gruppen deltog i Borgernes Spørgetid på lokaludvalgets sidste ordinære møde i februar.

Alle borgerhenvendelser er vedhæftet som bilag. Underskriftsindsamling i forbindelse med punkt 6 er ikke sendt ud til lokaludvalget, men ligger i sekretariatet til gennemsyn.

Løsning

  1. Karstens Sedal har fået svar på sin henvendelse. Da den primære henvendelse er kommet på hjemmesiden, er det muligt for medlemmer, borgere m.v. at skrive yderligere kommentarer der, da hjemmesiden er en oplagt mulighed for debat.  
  2. Klaus Mølholm har fået et første svar på sin henvendelse. Såfremt borgeren skal have et yderligere svar, skal lokaludvalget sende deres bud herpå til Trafik og Plan arbejdsgruppen, der affatter et sådant, der forelægges lokaludvalget til beslutning på det ordinære møde i maj.
  3. Jesper S. har fået et kortfattet svar vedr. ejerforholdene på Frode Jakobsens Plads. Lokaludvalget beslutter, i regi at Trafik og Plan arbejdgruppen,  at arbejde videre med parkeringsforhold for cykler. Sekretariatet retter henvendelse til Teknik og Miljøforvaltningen vedr. planer om at fælde flere træer på Apollovej, samt om der er nogen plan for at genplante træer på vejen. Sekretariatet orienterer borgeren om lokaludvalgets beslutning. Lokaludvalget og borgere holdes løbende orienteret om ny information via dagsordner og hjemmesiden.
  4. Lokaludvalget beslutter, at Trafik og Plan arbejdsgruppen udarbejder et udkast til svar til Torben Wittchen. Svaret forelægges lokaludvalget til beslutning på det ordinære møde i maj.
  5. Lokaludvalget beslutter at rette henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen vedr. problematikken. Trafik og Plan arbejdsgruppen udarbejder udkast til henvendelse, der forelægges lokaludvalget på det ordinære møde i maj. Sekretariatet orienterer borgerne om lokaludvalgets beslutning. Lokaludvalget og borgerne holdes løbende orienteret via dagsordnerne og på hjemmesiden.  
  6. Borgerne  deltog på mødet i februar under borgernes spørgetid, hvor lokaludvalget ikke kan træffe beslutninger. Lokaludvalgets medlemmer var umiddelbart positive over for henvendevendelsen. Lokaludvalget beslutter officielt at støtte op om borgernes henvendelse. Trafik og Plan arbejdsgruppen udarbejder udkast til støtteerklæring til Teknik- og Miljøborgmester Morten Kabell, og henvendelse forelægges lokaludvalget på det ordinære møde i maj.

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser ved beslutningen.

Videre proces

Alle medlemmer, suppleanter og borgere opfordres til at bruge hjemmesiden til konstuktiv debat via kommentarfunktionen.

Trafik og Plan arbejdsgruppen udarbejder besvarelser, som lokaludvalget skal drøfte og beslutte på det ordinære møde i maj. Sekretariatet orienterer borgerne om lokaludvalgets drøftelser og beslutninger.
/Bent Christensen

Beslutning

Ad 1: at Vanløse Lokaludvalg tog borgerhenvendelse vedr. Albertslundruten og svar til efterretningen. Lokaludvalgets arbejdsgruppe for Trafik og Plan er løbende i dialog med Teknik- og Miljøforvaltningen om Supercykelstien, og vil drøfte sagen på sit næste møde. Lokaludvalget bliver orienteret på det kommende møde. Et evt. borgermøde vil blive annonceret på lokaludvalgets hjemmeside, og pressen vil blive informeret. Lokaludvalget har ikke yderligere svar til borgeren her og nu.

Ad 2: Vanløse Lokaludvalg drøftede borgerhenvendelse vedr. parkering ved Flintholm St. Trafik og Plan arbejdsgruppen drøfter sagen på sit næste møde og udarbejder et forslag til svar, som kan godkendes på lokaludvalgets næste ordinære møde.

Ad 3: Vanløse Lokaludvalg drøftede borgerhenvendelse vedr. Frode Jakobsens Plads og Apollovej. Trafik og Plan arbejdsgruppen drøfter sagen på sit næste møde, og udarbejder et forslag til svar. Sekretariatet kontakter Teknik- og Miljøforvaltningen for afklaring om evt. nyt i sagen, og orienterer borgeren.

Ad 4: Vanløse Lokaludvalg tog orienteringen vedr. borgerhenvendelse til Teknik- og Miljøborgemesteren om flere farlige kryds i Vanløse til efterretning.

Ad 5: Vanløse Lokaludvalg drøftede borgerhenvendelse vedr. Jyllingevej og lysregulering ved Jyllingevej St.Trafik og Plan arbejdsgruppen drøfter sagen på sit næste møde, og udarbejder et forslag til svar.

Ad 6: Vanløse Lokaludvalg tog borgerhenvendelse vedrørende trafikforhold på Grøndals Parkvej mellem Godthåbsvej og Rebildvej til efterretning. Arbejdsgruppen for Trafik og Plan udarbejder et udkast til en støtteerklæring, til godkendelse på lokaludvalgets møde i maj.
Til top