Meddelelser
Indstilling og beslutning
- at Vanløse Lokaludvalg tager de skriftlige meddeleser til efterretning. Lokaludvalgets medlemmer kan desuden give udvalget mundtlige meddeleser under dette punkt.
Problemstilling
Torsdag den 27. marts blev der indgået aftale blandt et bredt politisk flertal, som består af de fem partier bag det seneste budgetforlig: Socialdemokraterne, Enhedslisten, De Radikale, SF og Dansk Folkeparti. Politikerne har under forhandlingerne fordelt 1.029 mio. kr. Ud over de mange nye initiativer, er der blandt andet afsat et beløb på i alt 304 mio. kr. øremærket til at få afsluttet en række bygge- og anlægsprojekter i København.
I Vanløse er der fundet penge til følgende:
- Renovering af skøjtebanen på Genforeningspladsen 12,9 mio.
- Renovering af Brønshøj Sportshal 7 mio.
- Etablering af 7-mands kunstgræsbane i Vanløse 5.5. mio
- Ekstra anlægsbevilling til Kirkebjerg skole 5.8 mio
- Renovering af omklædningsrummene i Hyltebjerg Skolesvømmehal 2 mio.
- Nyt halgulv i Bellahøj Hal 10,8 mio
- Nyt indgangsparti og genopretning af nedslidte bade- og omklædningsrum i Vanløse Hal 2 0.5 mio.
- Grøndal Multicenter; Udskiftning af nedslidt kunstgræsbane, genopretning af handicaptoilet, puslerum mv. ved Legeland, færdigrenovering af cafe, genopretning af foyergulvet og hegnet ved hovedindgang og udskiftning af vinduer og udendørs depotrum samt garager i alt 8,8 mio
- Forbedring af trafiksikkerhed ved krydset mellem Ålekistevej og Peter Bangs Vej 5 mio
- Flere bænke ved Damhussøen 0,2 mio.
Den samlede aftaletekst kan bl.a. findes via lokaludvalgets hjemmeside.
Møde om belysningsplan.
Det "gamle" lokaludvalg blev i starten af 2014 spurgt om input til, hvilke områder der er god belysning i Vanløse, hvilke områder der er udfordret og samt komme med forslag til "en vild belysningsidé". Årsagen var, at Københavns Kommune skal have skiftet halvdelen af sin gadebelysning, og i den forbindelse kan der eventuelt gøres noget ved områder, hvor der skal udskiftes alligevel, ligesom det kan være, at projektet ikke bliver så dyrt som beregnet. En arbejdsgruppe bestående af Bent Christensen, Peter Haahr, Niels Chr. Juul, Steen Lorenzen, Jan Mørch, Karen Lund og Allan Christensen mødtes med Teknik- og Miljøforvaltningen og kom med input. Borgere var ligeledes blevet bedt om at komme med input via lokalavisen.
Referat fra mødet er vedlagt dagsorden til orientering.
Orientering: Lindholmsvej 18.
Teknik- og Miljøforvaltningen oplyser at Center for Bygninger har modtaget en ansøgning om tilladelse til midlertidigt at opstillen en pavillion ved Den Lille Skole i København på Lindholmsvej 18. Forvaltningen kan pricipielt gå ind for projektet, som har været i naboorientering frem til 20. marts.
Lokalplan Katrinedal Skole.
Forslag til lokalplan for Katrinedal Skole har været i supplerende høring frem til 20. marts 2014. Høringssvar kan ses på BlivHørt.dk
Lokalplan Godthåbsvej.
Den endelige lokalplan "Godthåbsvej" er trådt i kraft den 3. april 2014. Planen er offentliggjort på www.plansystem.dk
Løsning
Beslutning
Fremtidsseminar.
Lokaludvalgets seminar holdes 3. maj fra kl. 9-17, alle medlemmer og suppleanter er inviteret. Husk tilmelding til sekretaraitet senest 24. april.