Mødedato: 10.04.2014, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Borgernes tid

Beslutning

Torben Mark-Hansen: Det er et problem for mange borgere i Vanløse, at Borgerservice ikke længere har de samme kompetencer, efter det i 2010 blev til Borgerservice Kvik. Mange borgere har ikke adgang til digitale løsninger og har svært ved at komme i kontakt med kommunen m.v. over nettet.
  • Hvad har Vanløse Lokaludvalg gjort for at beholde Borgerservice med fuld betjening i Vanløse?
  • Er det inden for lokaludvalgets kompetencer at gå ind i denne sag?
  • Hvis nej, kan der så oprettes en arbejdsgruppe, som kan arbejde for at undersøge denne sag?
Det blev foreslået, at lokaludvalget inviterer Kulturstationen/ Borgerservice Kvik og Sundhedshuset til at holde et kort oplæg om hvordan forvaltningerne håndterer overgangen til digitalisering i Vanløse til kommende møde. Torben, formandsskabet og sekretariatet arbejder på en måde at få emnet på den næste dagsorden. 


Karsten Serdal/ Hyltebjerg Allé: Vedr. Cykelsuperstien på Hyltebjerg Allé og fortov/ cykelstien ved Vibeke Salicaths Have.

I forbindelse med de tre borgerhenvendelser fra borgeren på dagsordens punkt 6 blev der spurgt til:
  • Lokaludvalgets holdning til ruteføringen af stien igennem Vanløse?

  • Lokaludvalgets holdning til nedlæggelsen af fortovet ved Vibeke Salicaths Have og den nuværende løsning?

  • Lokaludvalgets holdning til nedlæggelse af busserne i Vanløse?

Alle henvendelserne er på dagsordnen under punkt 6, hvor lokalduvalget vil træffe beslutning om hvad der konkret skal ske i forhold til de forskellige henvendelser.

Bent Christensen redegjorde kort for følgende:

Supercykelsti: Lokaludvalget har i sin seneste bydelsplan anbefalet, at Supercykelstien føres gennem Vanløse. Lokaludvalget har løbende været i dialog med forvaltningen, og lokaludvalgets arbejdsgruppe for trafik og plan har et møde med Teknik- og MIljøforvaltningen den 24. april, særligt med det formål at få lavet et offentligt møde for borgerne på Hyltebjerg Allé/ Linde Allé.

Vedr. fortov/ cykelsti: Ved Vibeke Salicaths Have. Lokaludvalget har forstået, at forvaltningen ikke har søgt tilladelse til at etablere fortov i parken hos fredningsmyndighederne.

Vedr. busser: Lokaludvalget har tidligere, senest på mødet i januar, udtalt sig vedr. busserne og er i dialog med bl.a. BR medlem Lars Weiss om ruteføring i Vanløse.

Til top