Mødedato: 07.04.2022, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Valg af formand

Vanløse Lokaludvalg skal vælge en formand.

Indstilling

Sekretariatet indstiller,

1. at Vanløse Lokaludvalg vælger en formand blandt lokaludvalgets medlemmer.

Problemstilling

Efter godkendelsen i Borgerrepræsentationen af det nye lokaludvalg den 24. marts 2022 skal lokaludvalget vælge en formand.

I henhold til "Regulativ for lokaludvalg i Københavns Kommune" skal formanden være
bopælsregistreret i lokaludvalgets område. 

Løsning

Formandsvalget ledes af lokaludvalgets ældste medlem (i alder).

De medlemmer af Vanløse Lokaludvalg, der ønsker at stille op til posten som formand, melder deres kandidatur. Kandidaterne får mulighed for at begrunde deres kandidatur.
Vanløse Lokaludvalg vælger herefter blandt sine medlemmer en formand for lokaludvalget.

Formanden vælges ved simpelt flertalsvalg ved skriftlig afstemning. Der kan stemmes på én
kandidat.

Vanløse Lokaludvalg vælger en formand, der er bopælsregistreret i bydelen, blandt lokaludvalgets medlemmer.

Økonomi

Indstillingen har ingen konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs puljemidler.

Videre proces

Efter valget overtager den nyvalgte formand ledelsen af lokaludvalgsmødet.

Beslutning

1. Ændringsforslag om valg af formandskab med ny beslutning på mødet den 18. august 2022 blev enstemmigt vedtaget.

2. Vanløse Lokaludvalg valgte Per Stengade som ny formand for Vanløse Lokaludvalg

Til top