Mødedato: 22.04.2025, kl. 18:30
Mødested: Ålholm Kirke, mødested Ålholm Plads 17.30

Udmøntning af midler til juletræ og juletræstænding

Valby Lokaludvalg skal udmønte de allerede budgetterede midler til juletræ og juletræstænding på Valby Tingsted, herunder midler til miljøgruppens aktiviteter til juletræstændingen. Desuden skal der nedsættes en arbejdsgruppe, der sammen med sekretariatet planlægger og afvikler juletræstænding. 

Indstilling

Sekretariatet indstiller, 

1. at Valby Lokaludvalg udmønter 100.000 kr. af de allerede budgetterede midler til juletræ og juletræstænding på Tingstedet.

2. at Valby Lokaludvalg udmønter 8.000 kr. af de allerede budgetterede miljømidler til Miljøgruppens aktiviteter til juletræstændingen. 

3. at Valby Lokaludvalg nedsætter en arbejdsgruppe, der sammen med sekretariatet afvikler juletræstænding den 29. november 2025. 

Problemstilling

Valby Lokaludvalg har på sit overordnede budget afsat 100.000 kr. til juletræ, julebelysning og juletræstænding i Valby. 

Valby Lokaludvalg har i forbindelse med vedtagelsen af årsplan for Miljøarbejdet i Valby 2024 vedtaget at afsætte i alt 8.000 kr. til Miljøgruppens stand ved Lokaludvalgets juletræstænding på Valby Tingsted 2025.

Løsning

Beløbet foreslås, af hensyn til sagsbehandlingstiden for arrangementer, udmøntet nu, samtidig med nedsættelse af en arbejdsgruppe, der til efteråret planlægger og afvikler juletræstænding sammen med sekretariatet. 

Miljøgruppen stiller, traditionen tro, op til juletræstændingen med varm æblesaft og julequiz for børn og voksne. Vi trækker lod om to økologiske julekurve blandt alle quizbesvarelserne. Vi benytter lejligheden til at snakke med Valbys borgere om klima og miljø generelt og så vidt muligt rekruttere nye medlemmer til miljøgruppen

Økonomi

Status Miljø-jul efter udmøntning: 

Budgetterede midler 335.000
Disponerede midler 144.000
Rest til disponering 191.000

 

Status Juletræ efter udmøntning: 

Budgetterede midler 1.305.000
Disponerede midler 390.000
Rest til disponering 915.000

 

 

 

 

 

Til top