Orientering om budgetinput til idrætssal på Aalholm Skole
Fagudvalget Børn, Fritidsliv og Sociale emner har efter dialog med Ålholm Skole givet input til budgetnotat om planlægning af ny idrætssal på skolen. Svaret er vedlagt til orientering.
Indstilling
Sekretariatet indstiller,
1. at Valby Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning.
Problemstilling
Kultur- og Fritidsudvalget har bedt om et budgetnotat om planlægning af en ny idrætssal på Ålholm Skole til Budget 2025. Idrætssalen skal være med til at løse kommunens kapacitetsbehov for idrætsfaciliteter og styrke mulighederne for at dyrke idræt for både skolen og det lokale foreningsliv.
Læs mere om baggrund for budgetnotatet i indstillingen her: Nye idrætsfaciliteter på eksisterende skoler | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)
Løsning
Kultur- og Fritidsforvaltningen har bedt om Valby Lokaludvalgs input til budgetnotatet. Fagudvalget Børn, Fritidsliv og Sociale emner har besvaret henvendelsen baseret på dialog med Ålholm Skole. Høringsfristen var 7. august 2024 og det har derfor ikke været muligt at behandle det i Lokaludvalget.
Svaret er derfor vedlagt til orientering.