Folehavefestival 2024
Indstilling
Sekretariatet indstiller,
1. at Valby Lokaludvalg drøfter deres deltagelse i Folehavefestival 2024.
Problemstilling
KFF Valby har inviteret Valby Lokaludvalg til at deltage i Folehavefestival som tidligere år. Festivalen ligger i år lørdag d. 14. september, fra kl. 13-17. Festivalen byder typisk på forskellige boder og underholdning, især for børn, og arrangeres af lokale private og offentlige aktører. Valby Lokaludvalg støtter arrangementet med puljemidler.
Løsning
Emmanuelle Kortholm har meldt sig til at deltage.
Sekretariatet foreslår at leje en kaffevogn, hvor de medlemmer, der har lyst til at deltage, har mulighed for at tale med gæsterne om fx bydelsplan eller andre relevante projekter, mens de afhenter og drikker kaffe.
Økonomi
Arrangementet kan som skitseret holdes indenfor de allerede afsatte midler til borgerdialog.
Videre proces
Sekretariatet koordinerer med KFF Valby om den løsning, Valby Lokaludvalg beslutter, og deltager med mindst 1 person under eventen.
Beslutning
Emmanuelle Kortholm, Michael Fjeldsøe, Kristian Larsen og Grethe Mørk deltager med kaffevogn og dialog om navngivningsproces.