Udkast til svar på høring om klubfaciliteter Sydhavnens Windsurfer Club Valbyparken
Indstilling
Sekretariatet indstiller,
1. at Valby Lokaludvalg drøfter og beslutter høringssvaret.
Problemstilling
Valby Lokaludvalg og Kongens Enghave Lokaludvalg er blevet bedt om svar på høring om renovering af foreningen Sydhavnens Windsurfer Club i Valbyparken.
Foreningens nuværende faciliteter er nedslidte, og foreningen har været i dialog med Teknik- og Miljøforvaltningen omkring eksisterende forhold og mulighederne for at etablere nye faciliteter til erstatning for de eksisterende.
Lokaludvalgene bliver hørt med henblik på, at der er forslag om at flytte eksisterende opbevaringsfaciliteter til et nyt område uden for naturfredningen. Arealet er i dag hegnet og anvendelse vil kræve nærmere belysning.
Derudover er der forslag om en form for adgangsvej bag om klubhuset til af- og pålæsning af materiel. Adgangen indrettes så den alene er forbeholdt medlemmer af foreningen og parkering langs adgangen eller ved faciliteterne vil ikke være tilladt.
Foreningen har på baggrund af dialogen fremsendt det vedhæftede projektmateriale.
Projektet vil blive indstillet til politisk beslutning i Teknik- og Miljøudvalget efter endt høring.
Etablering af faciliteter mm. forudsætter desuden godkendelser hos de relevante myndigheder.
Høringsfrist: 4. april 2025.
Høringsmateriale er vedlagt som bilag.
Løsning
Kongens Enghave Lokaludvalg har skrevet et udkast til fælles svar, der fremlægges til beslutning.
Videre proces
Projektet vil blive indstillet til politisk beslutning i Teknik- og Miljøudvalget efter endt høring.
Etablering af faciliteter mm. forudsætter desuden godkendelser hos de relevante myndigheder.