Mødedato: 18.03.2025, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Meddelelser

 

 

 

Det nye bibliotek

Pladsen foran Valby Kulturhus er så småt ved at blive klargjort til det nye byggeri, der forventes at gå rigtig i gang midt på året . Der er opført en murstensprøve på pladsen mellem Kulturhuset og Kraftwerket.  

Det nye bibliotek vil erstatte det nuværende på Annexstræde 2. Det er endnu ikke besluttet hvad der vil ske med de nuværende lokaler. 

Projektet nyt Valby Bibliotek indgår i en større koordinering med de andre kommende byggerier på Toftegårds Plads. Ungdomsboliger, som opføres af DAB, og nyetablering af pladsen ved Teknik- og Miljøforvaltningen.  

Se desuden vedlagte bilag, status på byggeriet fra Kultur- og Fritidsforvaltningen

Daginstitutionsprojekt på Gårdstedet annulleres

Børne- og Ungdomsforvaltningen har orienteret om, at det tidligere planlagte daginstitutionsprojekt på Gårdstedet annulleres i forbindelse med Overførselssagen i marts pga. lavere forventning til det fremtidige børnetal i området, hvilket betyder, at der ikke længere er behov for den ekstra kapacitet. Fagudvalget Børn, Fritidsliv og Sociale emner har i sin dialog med forvaltningen bakket op om løsningen, der er i tråd med udvalgets egne anbefalinger. 

 

Sisters Hope - ny kunstinstitution i Valby

Fagudvalget Kunst & Kultur har besøgt performancegruppen Sisters Hope, der netop er flyttet til Valby, og har siden skrevet en støtteskrivelse med vægt på, at den nye kunstinstitution vil være til glæde for bydelens børn og unge og samtidig sætter Valby på det kulturelle landkort. 

 

Valby Erhvervsnetværk

Erhvervsnetværket er øget med lige knap 90 medlemmer efter udsendelse af invitation i e-boks, hvilket svarer til 300 % tilgang. 

 

Kunstgræsbaner ved Hellas

Planafdelingen under Økonomiforvaltningen vurderer, at det på nuværende tidspunkt i forhold til  gældende praksis omkring støjregler desværre ikke er muligt at gå videre med konvertere banen ved Boldklubben Hellas grundet parkens fredning og omfanget af støjværn der skal anlægges for at overholde støjreglerne. Læs mere her: 

2025-02-27 Orientering - Screening af kunstgræsbaner i Gadelandet og Vigerslevparken.pdf

 

Valby United hædres af DBU for brobygning og kriminalitetsforebyggelse

Valby Uniteds initiativ UngPåGade har vundet DBU's pris for Årets Fodboldaktivitet 2024 for deres indsats med at engagere unge i fællesskab og positiv udvikling gennem fodbold og sociale aktiviteter.

 

Orienteringer og beslutninger i Borgerrepræsentationen siden sidst

Finansiering og tidsplan for udrulning af sorteringspunkter | Københavns Kommune

Til top