Lillepulje
Indstilling
Sekretariatet indstiller,
1. at Valby Lokaludvalg tager orienteringen om ansøgninger til Lillepuljen til efterretning.
Problemstilling
Der er indkommet 3 ansøgninger til Lillepuljen. Der er ikke behandlet ansøgninger til Lokalpuljen i perioden siden Lokaludvalgets møde den 18. februar 2025.
Løsning
Der er behandlet 3 ansøgninger til Lillepuljen:
1) Valby Søndre Sogn, Kammerkoret Volvox - Mozarts Requiem - ansøgt 4.500 kr.
Kammerkoret Volvox fremfører Mozarts Requiem i dirigent Henrik Palsmars transskription for soli, kor og kammerorkester for lokale borgere i Valby.
Der er givet støtte på 4.500 kr.
2) Barbara Belusa - Dragedag i Valbyparken - ansøgt 4.500 kr.
Vi vil gerne fortsætte traditionen med dragedag i Valbyparken søndagen efter påske. Dragedagen holdes på Strandplænen, som ligger ud mod vandet ved Tudsemindevej. Denne søndag eftermiddag kan alle valbyborgere og andre komme med deres egen drage eller låne en drage hos os (gratis) og sammen sætte drager op.
Vi er en lille gruppe frivillige, som står for udlån. Vi sætter en pavillon op, et banner og et bord, hvorfra vi udlåner drager. Man kan låne en drage i ½ time ad gangen. Vi hjælper også med reparation af drager mm.
Der er givet støtte på 4.500 kr.
3) Movers Collective - Feel Da Bounce Vol. 13 - ansøgt 5.000 kr.
Der er givet støtte på 2.500 kr.
Den nedsatte støtte begrundes med, at arrangementet er bydækkende.
Økonomi
Status for Lillepuljen:
Afsat til Lillepuljen 2025 |
69.700 kr. |
Disponerede midler |
32.999 kr.. |
Støttet februar 2025 | 14.000 kr. |
Rest til disponering |
22.701 kr. |