Mødedato: 18.03.2014, kl. 19:00
Mødested: Prøvehallen, Porcelænstorvet 4

Udpegning af medlemmer til bydelsrelaterede netværk og bestyrelser

Indstilling og beslutning

Det indstilles,
1) at Valby Lokaludvalg udpeger medlem til styregruppen for Områdefornyelsen Gl. Valby
2) at Valby Lokaludvalg udpeger medlem til bestyrelsen for Valby Kino
3) at Valby Lokaludvalg udpeger medlem til styregruppen for gavlmalerier i Pigekvarteret
4) at Valby Lokaludvalg udpeger medlem til den rådgivende bestyrelse for Kultur Valby
5) at Valby Lokaludvalg udpeger medlem til Smagspanelet
6) at Valby Lokaludvalg udpeger medlem til Frivilligcenter VSV

Problemstilling

Valby Lokaludvalg sidder med i en række bestyrelser m.v.
Da der nu er en ny sammanesætning af lokaludvalget, skal disse poster besættes igen.
En række af de tidligere udpegede ønsker at fortsætte.


Posterne er:
1) Styregruppen for Områdefornyelsen Gl. Valby: Siden Områdefornyelsens start har Ejner Jensen siddet som lokaludvalgets repræsentant i områdefornyelsen, og været formand for styegruppen. Områdefornyelsen løber til sommeren 2015.  Ejner Jensen ønsker at fortsætte i styregruppen for områdefornyelsen.
2) Valby Kino: Siden Valby Kino startede og oprettede en fondsbestyrelse, har Lisbeth Ritter været lokaludvalgets repræsentant i Valby Kino. Lisbeth Ritter ønsker at forsætte i bestyrelsen i den resterende periode, til udløb af 2014.
3) Styregruppen for gavludsmykning i pigekvarteret: Områdefornyelsen har et projekt om udsmykning af gavle i pigekvarteret. Der er nedsat en styregruppe, bl.a. med deltagelse af lokaludvalget. Martin Boserup har været udpeget af Valby Lokaludvalg til denne gruppe og ønsker at fortsætte til projektet udløber i løbet af 2014.
4) Kultur Valby - rådgivende bestyrelse: Kultur Valby, der omfatter Valby Kulturhus, Prøvehallen og de 2 biblioteker, har en rådgivende bestyrelse. Henrik Palsmar blev udpeget til bestyrelse.
5) Smagspanelet for plejehjem: Københavns Kommune har nedsat et smagspanel, der tester måltidsoplevelsen på plejehjem i Københavns Kommune. Grethe Mørk har siddet siden panelets start og ønsker at fortsætte i smagspanelet.
6) Frivilligcenter VSV (Vesterbro/Sydvest/Valby): Frivilligcenteret koordinerer og vejleder vedr. frivilligt arbejde i lokalområdet. Isabelle Littau har været udpeget til bestyrelsen hidtil og vil gerne fortsætte. 
 

Beslutning

Alle valg foretages foreløbigt. Alle poster drøftes igen den 12. april og vedtages herefter i lokaludvalget.
ad. 1 Godkendt
ad. 2 Godkendt
ad. 3 Godkendt
ad. 4 Godkendt
ad. 5 Godkendt
ad. 6 Godkendt
Til top