Evaluering af Kulturdagene (bilag)
Evaluering af Kulturdagene (bilag)
Valby Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra ordinært møde tirsdag den 14. december 2004
Åbne punkter
6. Evaluering af Kulturdagene (bilag)
VL 174/2004
Formanden indstiller:
at Valby Lokaludvalg drøfter evalueringen af Valby
Kulturdage 2004
at Valby Lokaludvalg diskuterer, hvilke målsætninger
Valby Lokaludvalg har for Valby Kulturdage 2005
at Valby Lokaludvalg diskuterer, om der er særlige
områder som evalueringen af Valby Kulturdage 2005 bør fokusere på.
RESUME
På Valby Lokaludvalgs sidste møde den 9. november 2004
besluttede udvalget, at udvalget på nærværende møde ønskede at drøfte
målsætningen med Valby Kulturdage 2005. Drøftelsen skulle finde sted på
baggrund af et endeligt regnskab for Kulturdagene 2004 samt en evaluering af
Kulturdagene 2004, som er udarbejdet af styregruppen bag begivenheden.
Det indstilles,
at Valby Lokaludvalg drøfter evalueringen af Valby
Kulturdage 2004
at Valby Lokaludvalg diskuterer, hvilke målsætninger
Valby Lokaludvalg har for Valby Kulturdage 2005
at Valby Lokaludvalg diskuterer, om der er særlige
områder som evalueringen af Valby Kulturdage 2005 bør fokusere på.
SAGSBESKRIVELSE
På Valby Lokaludvalgs sidste møde den 9. november 2004
drøftede udvalget egne kulturarrangementer i 2004 med henblik på at træffe
beslutning om, hvilke arrangementer der i 2005 skulle finansieres over puljen
til egne arrangementer.
Under diskussionen blev Valby Lokaludvalg opmærksom
på, at der forelå en evaluering af Kulturdagene 2004 udarbejdet af styregruppen
bag Kulturdagene. Derfor besluttede udvalget, at man på nærværende møde ønskede
at drøfte målsætningen med Valby Kulturdage 2005.
Endeligt regnskab for samt evaluering af Valby
Kulturdage resumeres nedenfor, med henblik på skabe grundlag for en diskussion
og beslutning om, hvilke målsætninger udvalget skal opstille for Valby
Kulturdage 2005.
Af regnskabet fremgår det, at halvdelen af
arrangementets udgifter blev dækket ind af Valby Lokaludvalg, at en tredjedel
blev dækket ind af Københavns Kommune, og en sjettedel af handelslivet og lokale
sponsorer. Langt størstedelen af udgifterne var centreret omkring planlægning,
afvikling og oprydning af arrangementet, samt betaling for underholdningen.
Alt medregnet førte kulturdagene til et overskud på
ca. 33.717 kr., hvilket konkret betyder, at Valby Lokaludvalg kan nøjes med at
støtte begivenheden med 286.283 kr.
Lokaludvalgets diskussioner har været centreret om,
hvorvidt man har fået nok for pengene. Det er blevet diskuteret, om
Kulturdagene har for meget karakter af en folkefest, snarere end et mangfoldigt
kulturelt tilbud. Det er blevet påpeget, at kulturdagene måske er det
arrangement i løbet af året, hvor Valby Lokaludvalg er tydeligst eksponeret i offentligheden,
i kraft af den væsentlige sponsorrolle. Det er ligeledes en begivenhed, hvor
mange borgere er i direkte personlig kontakt med Lokalvalgets medlemmer.
Styregruppen konkluderer i evalueringen overordnet
set, at Valby Kulturdage 2005 forløb tilfredsstillende. Der var "mange
mennesker på gaden" og ingen "nævneværdige afviklingsmæssige problemer". Det
bemærkes, at der i år var færre øl-boder og flere mad-boder end tidligere år.
Med hensyn til underholdningsprogrammet havde
styregruppen bevidst undladt at satse på de store dyre navne. Hovedparten af
underholdning blev godt modtaget af publikum.
Evalueringen opremser en række dårlige og gode
erfaringer.
Dårlige erfaringer:
·
Forsøg på salg af
Kulturdagsplakat til handlende, der ikke har boder på dagen
·
Forsøg på salg af
Kulturdagstrøjer til borgerne
·
Enkelte
underholdningsarrangementer (modeshows) overskred tiden
Gode erfaringer:
·
Samarbejdet med
Hvalsø Teltudlejning samt KommuneTeknik omkring teltudlejning og afspærring
·
Tillæg i Valby
Lokalavis om kulturdagene giver mulighed for at præsentere et opdateret program
·
Biblioteksbod med
udendørsaktiviteter var en god nyskabelse
Forhold der kan forbedres:
·
Et mere grafisk
overskueligt program
·
Sent afbud fra
lydfolkene førte til dårlig nødløsning med musik. Kan planlægningen næste gang
operere med en "plan B"?
·
Lidt større
backstage-telte ønskes
Det indstilles med baggrund i ovenstående:
at Valby Lokaludvalg drøfter evalueringen af Valby
Kulturdage 2004
at Valby Lokaludvalg diskuterer, hvilke målsætninger
Valby Lokaludvalg har for Valby Kulturdage 2005
at Valby Lokaludvalg diskuterer, om der er særlige
områder som evalueringen af Valby Kulturdage 2005 bør fokusere på.
ØKONOMI
-
HØRING
-
MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER
-
ANDRE KONSEKVENSER
-
BILAG VEDLAGT
Bilag 1: Endeligt regnskab for Valby
Kulturdage 2004.
Bilag 2: Evaluering af Valby Kulturdage
2004, 3. og 4. september.
Ejner Jensen