Mødedato: 14.10.2014, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Prioritering af restpuljemidler 2014

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,
1) at Valby Lokaludvalg drøfter mulighederne for anvendelse af restpuljemidler for 2014

Problemstilling

Erfaring fra tidligere viser, at når året nærmer sig sin afslutning, og der laves regnskaber for interne og eksterne projekter, er der ofte nogle restmidler tilbage.
Valby Lokaludvalg har også tidligere år lavet en liste over, hvad disse midler kan bruges til, så sekretariatet kan sikre en optimal brug af lokaludvalgets puljemidler.

Som det kan ses i den foregårende indstilling, er der brugt en del penge i år, men der er stadig ca. 130.000,- tilbage i puljemidlerne i 2014.

Der skal selvfølgelig være plads til ansøgninger fra eksterne projektmagere, men erfaringsmæssigt kommer der ikke så mange den sidste del af året.

Det har tidligere i år været på tale at der er brug for, at lokaludvalgsmedlemmerne kan bære genkendeligt tøj eller mærke, når der er arrangementer og lignende.
Sekretariatet har indhentet tilbud på en windbreaker/regnjakke type med logo tryk på front og ryg.
Det vil koste ca. kr. 9.000,- for 50 stk.

Lokaludvalget har et godt PA anlæg. Dog er den ene højttaler sprunget, en ny vil koste ca. kr. 3.000,-.

Der kan også bruges flere midler til f.eks. en vandrende skov og andet der kan bruges på Toftegårds Plads sommer og vinter

Har lokaludvalgsmedlemmerne andre ideer til, hvad de resterende puljemidler kan bruges til?

Løsning

Lokaludvalgsmedlemmerne melder ideer ind.
Sekretariatet og formandsskabet udarbejder herefter forslag til prioriteret liste til lokaludvalgets møde i november

Beslutning

Medlemmer af Valby Lokaludvalg foreslog flere projekter:
Begrønning/støjværn ved Lyshøjgårdsvej
Lydudstyr/telte til udlån
Vandrende skov
Det blev foreslået at spørge borgerne, hvad de synes pengene skal bruges til, f.eks. via Facebook
Til top