Mødedato: 14.08.2018, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Høring vedr. forskrift for indretning og drift af restauranter

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller,

1) at Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager høringssvar

Problemstilling

Borgerrepræsentationen har ved møde den 3. maj 2018 besluttet at sende udkast til forskrift for indretning og drift af restaurationer i høring, med henblik på endelig vedtagelse i Borgerrepræsentationen ultimo 2018.

Formålet med revisionen er, at opdatere forskriften og stramme op på de forhold, der i relation til Restaurations- og Nattelivsplanens indsats kan hjælpe til at nedbringe støj- eller lugtgener.

Der er særligt fire opmærksomhedspunkter:

  • Alle restaurationer, der spiller højere end baggrundsmusik, skal være forsynet med lydsluse.
  • Alle restaurationer, der spiller højere end baggrundsmusik skal udarbejde en støjmålerapport samt indregulere, blokere og plombere musikanlæg og lign.
  • Restaurationer må ikke spille musik udendørs på offentligt areal udtagen ved en særlig anledning, og da kun efter tilladelse.
  • Vinduer og døre skal være lukkede, i perioder hvor driften kan medføre støj- og lugtgener.

Forslaget har været drøftet i Valby Lokaludvalgs Kultur- og Fritidsudvalg samt By&Trafik. Der er udarbejdet vedlagte udkast til høringssvar.

Løsning

Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager høringssvar

 

 

Beslutning

Høringssvaret blev godkendt
Til top