Mødedato: 14.06.2016, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Lokalpuljen

Indstilling

  1. At Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager støtte fra Lokalpuljen

Problemstilling

Valby Lokaludvalg har modtaget 17 ansøgninger om støtte fra Lokalpuljen. Heraf 12 til Kulturdagepuljen.

Ansøgningerne er:

  • Dragebygning på Valby Kulturdage (Kulturdagepuljen)
  • Netværk for ældre - Valby Kulturdage (Kulturdagepuljen)
  • Det mobile teater, forestilling: Rød kanin - hvid kanin (Kulturdagepuljen)
  • En mønsterby bliver født. Byvandring i håndværkerbyen (Kulturdagepuljen)
  • Valby Kro. Oldies musiktelt (Kulturdagepuljen)
  • T.H. Bar på Valby Kulturdage (Kulturdagepuljen)
  • Dürüm Symfonistræde (Kulturdagepuljen)
  • To klassiske koncerter for børn (Kulturdagepuljen)
  • Mobilt fotoatelier - pynt en medalje (Kulturdagepuljen)
  • Cowbell Music - Breaking Borders (Kulturdagepuljen)
  • Learning City Valby (Kulturdagepuljen)
  • FrøLab, Valby Bibliotek (Kulturdagepuljen)
  • Parisermarked på Langgadehus
  • Kulturca'féen Motivations og kulturelle dage
  • Copenhagen Jazz Festival i Valby
  • Rockmusik til guldaldermalerier
  • Valbymestre i affaldssortering

Kort resumé af ansøgningerne:

Dragebygning på Valby Kulturdage

I forbindelse med Valby kulturdage vil FDF K23 gerne præsentere vores børnearbejde i Valby, ved at inviterer børn og deres forælder til at bygge en drage sammen, naturligvis efter oplæg, hjælp og gode råd fra FDF kredsens aktive ledere. Når dragen er færdig er man velkommen til at prøve dens flyvefærdighed i den nærliggende søndermark. Vi medbringer materialer, værktøj og byggevejledninger, samt stiller instruktører til rådighed, men der er en væsentlig del af konceptet, at børnene bygger deres drager i samarbejde med deres forælder. Aktiviteten er begrænset af hvor mange arbejdsstationer der er plads til, og vi tager forbehold for, at vi på et tidspunkt løber tør for materialer.

Budget: 5.500,-

Ansøgt Valby Lokaludvalg:  3000,-

Puljeudvalget indstiller, at projektet imødekommes med kr. 3000,- som underskudsgaranti.

 

Netværk for ældre - Valby Kulturdage

Åbent kulturelt telt i Valby midte  til kulturdage 2-3 sep. – hvor vi hygger og spiller musik og synger, det giver og glæde så ingen føler sig ensomme ! Der vil være en scene….så man kan synge / spille/ læse et digt – ja det er kun fantasien der stiller grænser. Vi byder på kaffe/ te og hjemmebag – man kan få en snak med FESSER og høre om klubben – og så er der BANKO og lotteri – vor spillemænd kikker ind og vi synger dejlige gamle sange. Forskellig  underholdning gennem begge dage

Budget: 13.000,-

Ansøgt Valby Lokaludvalg: 13.000,-

Puljeudvalget indstiller, at projektet imødekommes med kr. 10.000,- som underskudsgaranti. Det begrænsede beløb skal ses på baggrund af en prioritering af de indkomne ansøgninger, samt ud fra det økonomiske råderum.

Det mobile teater. Forestilling: Rød kanin - hvid kanin

Vi vil på Kulturdagene præsenterer 2 x gange ”Rød Kanin, Hvid Kanin.”
Forestil dig, at være 29 år gammel uden mulighed for at forlade dit hjemland.
Det er tankevækkende. Iranske Nassim Soleimanpour fortolker en hel generations
frustrationer i en vild, intens og original teaterleg. Bundet af sit rejseforbud vender han isolationen til sin egen fordel. Han sender sit manuskript ud i verden, hvor det modtages med åbne arme på alverdens scener! Nassim kræver, at det fremføres af en ny skuespiller hver gang det opføres. Og lige som publikum, er skuespilleren fuldstændig uforberedt på manuskriptets indhold.
Skuespilleren modtager først på scenen en konvolut med manuskriptet, som han herefter læser op af. Det er en del af magien: Skuespilleren oplever handlingen samtidig med publikum!
Handlingen er både skør, komisk, dramatisk, blodig og eftertænksom. Publikum involveres, tvinges til at tage stilling - og det er en på alle måder spændende, meget anderledes og udfordrende oplevelse.

Budget: 49.000,-

Ansøgt Valby Lokaludvalg: 25.000.-

Puljeudvalget indstiller, at projektet imødekommes med kr. 20.000,- som underskudsgaranti. Det begrænsede beløb skal ses på baggrund af en prioritering af de indkomne ansøgninger, samt ud fra det økonomiske råderum.

 

En mønsterby bliver født. Byvandring i Håndværkerbyen

Turen ledes af museumsinspektør Helle Ålsbøl, Københavns Museum, som har varetaget undersøgelse og dokumentation af Håndværkerbyen.
Vi vil bl.a. høre om Håndværkerbyen som et af de første eksempler på et planlagt ”industridistrikt” for mindre virksomheder og en ny måde at tænke arbejdsplads på.
Byen blev bygget med støtte fra Marshall-hjælpen for at skaffe bedre lokaler til de håndværksmestre og mindre industrier udsaneret fra det indre København og brokvarterene. Ideen var samtidig, at de rationelt planlagte bygninger skulle gøre produktionen mere effektiv og koncentrationen af virksomheder skabe muligheder for samarbejde. Ved at lægge så mange forskelligartede virksomheder og funktioner i området, skulle alt kunne varetages inden for Håndværkerbyens grænser. Men en ting er planer - noget andet det levede liv. På turen vil vi gå rundt i området og kigge på ”byen” som den var tænkt og på det liv, der faktisk blev og bliver levet i Håndværkerbyen.

Budget: 4.500,-

Ansøgt Valby Lokaludvalg: 3.000,-

Puljeudvalget indstiller, at projektet imødekommes med kr. 3000,- som underskudsgaranti.

Valby Kro. Oldies Musiktelt

Telt 6x11 meter. Lys + lydanlæg. 50'er, 60'er, 70'er 80'er musik. DJ's, Elvis-show. Livemusik, scene. Fuldt program foreligger senere. Tilslutning til el.

Budget: 25.000,-

Ansøgt Valby Lokaludvalg: 20.000,-

Puljeudvalget indstiller, at projektet imødekommes med kr. 10.000,-. som underskudsgaranti. Det begrænsede beløb skal ses på baggrund af en prioritering af de indkomne ansøgninger, samt ud fra det økonomiske råderum. Dertil kommer, at Lokaludvalget er bekendt med, at ansøger ikke vil have mulighed for at gennemføre projektet i dets fulde udstrækning på grund af praktiske forhold i forbindelse med Valby Kulturdage.

T.H. Bar på kulturdagene 2016

TH. Bar vil gerne danne ramme for det sted, hvor koncerterne kan blive præsenteret. Større scene, ordentlig lyd og lys, en Thomas Buttenschøn, Freja Kirk, Black Dylan eller Barbara Moleko som hovedenavnen fredag og en lørdag. Vi vil forvandle smedestræde 2 om til et helt andet sted. (Der vil stadig være plads til Lokaludvalges boder)

Budget: 45.500,-

Ansøgt Valby Lokaludvalg: 35.000,-

Puljeudvalget indstiller, at projektet imødekommes med kr. 25.000,- som underskudsgaranti. Det begrænsede beløb skal ses på baggrund af en prioritering af de indkomne ansøgninger, samt ud fra det økonomiske råderum.

 

Dürüm Symfonistræde

Projektet har flere formål,
1- Er at benytte denne geniale mulighed for stærke sammenholdet mellem erhvervsdrivende i Valby
2- Benytte hinandens kompetencer til give Valby kulturdagene den opbakning som de fortjener.
3- Prøve at samle så bredt forskellige kulturer sammen under Valbys tag og krydse dem for at komme frem med noget helt unik som kun Valby kan, og derfra være et rollemodel for andre kommuner.

Budget: 75.000,-

Ansøgt Valby Lokaludvalg: 45.000,-

Puljeudvalget indstiller, at projektet imødekommes med kr. 30.000,- som underskudsgaranti. Det begrænsede beløb skal ses på baggrund af en prioritering af de indkomne ansøgninger, samt ud fra det økonomiske råderum.

To klassiske koncerter for børn

Klassisk musik for børn er en koncert der tager børn og deres forældre ind den klassiske musiks fascinerende og varierede verden. Klarinettisten Rasmus Krøyer og pianisten Eskild Skovbakke Winding har udviklet koncerten med fokus på børns møde med den klassiske musik.
Musikken i koncerten er bl.a. værker der tematiserer børns indgang til den klassiske musik som fx ’Dyrenes Karneval’ af Saint-Saéns, hvor en række dyr præsenteres musikalsk. Vi spiller også udvalgte satser fra værker af nogle af de mest markante komponister i det 19. og 20. århundrede, ligesom vi vil spille egne værker, komponeret med målgruppen for øje. Koncertens varighed er ca. 30 minutter, afstemt efter målgruppen samt det øvrige, store udbud af arrangementer under Valby Kulturdage. Vi forestiller os at koncerten gentages 2-3 gange samme sted, samme dag, den 3/9.

Budget: 12.788,-

Ansøgt Valby Lokaludvalg: 10.000,-

Puljeudvalget indstiller, at projektet imødekommes med kr. 7000,- som underskudsgaranti. Det begrænsede beløb skal ses på baggrund af en prioritering af de indkomne ansøgninger, samt ud fra det økonomiske råderum.

Mobilt fotoatelier. Pynt en medalje

Vi vil lave gammeldags atelierfotos i nyfortolket udgave. Børn kan blive sminket og klædt ud og derefter fotograferet med forskellig baggrund. Vi forestiller os at man fotograferer med egen mobiltelefon. Prisen pr foto vil derfor være sat lavt. Vi bager spiselige medaljer til at hænge om halsen. Disse kan pyntes på stedet efter eget ønske. Medaljerne kan være belønning for skattejagt arrangeret af spejderne, som vi håber på at komme til at stå sammen med. Vi håber at disse gratis medaljer vil blive finansieret af de lokale handlende, som vil blive besøgt på skattejagten. Ellers vil vi bare sælge dem. Vi vil også medbringe et mindre udvalg af salgsvarer fra skolen.

Budget: 3.500,-

Ansøgt Valby Lokaludvalg: 2.500,-

Puljeudvalget indstiller, at projektet imødekommes med kr. 2500,- som underskudsgaranti.

Cowbell Music - Breaking Borders

Vi vil spille 1-3 koncerter af cirka en halv times varighed med profilerede professionelle musikere og sende et aktuelt signal om samhørighed på tværs af kulturer og hylde, at vi lever i en multikulturel bydel, der også gør et stort arbejde for at tage imod flygtninge i denne tid.
Vi har holdt flere mødet med Sofie og Anders, der på vegne af styregruppen for kulturdagene arbejder med 1001 nat-teltet ,og vil rigtig gerne bidrage til programmet med toner fra forskellige kulturer under samme teltdug. Vi opfatter det som en profileret lokalt samarbejde mellem arrangørerne af kulturdagene og os, der  kan række langt udover bygrænsen og trække interesse til Valby.

Budget: 65.000,-

Ansøgt Valby Lokaludvalg: 25.000,-

Puljeudvalget indstiller, at projektet imødekommes med kr. 20.000,- som underskudsgaranti. Det begrænsede beløb skal ses på baggrund af en prioritering af de indkomne ansøgninger, samt ud fra det økonomiske råderum.

Learning City Valby

Learning City er en stor, fælles dagsevent for elever og studerende fra byens grundskoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Eventen byder på musik, underholdning, konkurrencer, læring om byen, fysisk aktivitet, præmier, app, professionel toastmaster, DJ m.v. Deltagerne dyster også i et fysisk-digitalt spilkoncept, hvor de bliver udfordret mentalt, fysisk og på samarbejdsevner. Deltagerne møder undervejs det lokale erhvervsliv, kulturliv, foreningsliv og uddannelsesliv under sjove og spændende rammer i øjenhøjde med de unge. Eventen afholdes som optakt til Valby Kulturdage fredag d. 2/9 i tidsrummet kl. 10-15. Epicentrum for eventen er Valby Langgade, hvor der både er fælles start og afslutning. Herefter kan de unge naturligt fortsætte eftermiddagen og aftenen til Valby Kulturdage. I 2015 deltog ca. 2000 unge, da eventen blev afviklet i Valbyparken (tidligere SchoolsOnTheRun). Der forventes et tilsvarende deltagerantal i 2016. Eventen har ved ansøgningstidspunkt tilsagn om deltagelse fra bl.a. TEC og KTS (Next)

Budget: 41.250,-

Ansøgt Valby Lokaludvalg: 41.250,-

Puljeudvalget indstiller, at imødekommes med kr. 30.000,- som underskudsgaranti. Det begrænsede beløb skal ses på baggrund af en prioritering af de indkomne ansøgninger, samt ud fra det økonomiske råderum.

FrøLab, Valby Bibliotek

På dagen vil vi lave en stand foran vores nye plantekasser i forhaven til Valby Bibliotek. Vores frøbiblioteksskab rykker vi udenfor og så vil vi hyre TagTomat til en frøbombe-workshop. Ligeledes vil der være lidt ekstra sjov i form af frøkuverter med hemmelige frø i og så kan man lege mus med frø og på den måde vinde nogle frø med hjem. For at skabe lidt ekstragod stemning og lokke folk til, vil vi hyre et dygtigt sigøjnerjazz-band ved navn, Gypsy Vendetta.

Budget: 10.000,-

Ansøgt Valby Lokaludvalg: 5.000,-

Puljeudvalget indstiller, at projektet imødekommes med kr. 3000,- som underskudsgaranti. Det begrænsede beløb skal ses på baggrund af en prioritering af de indkomne ansøgninger, samt ud fra det økonomiske råderum.

Parisermarked på Langgadehus

Festligt arrangement – Parisermarked. Arrangementet vil foregå i gårdhaven, hvor der er mulighed for at lokale kunsthåndværkere og andre handlende kan have en bod. Lokaludvalget er også meget velkommen til at have en stand, hvor I kan fortælle om jeres arbejde. Der vil også være salg af mad og drikke. For at skabe den rette stemning vil vi gerne have professionel musikalsk underholdning, da vi er sikker på, at det vil tiltrække endnu flere til arrangementet. Alternativt har vi plads indendørs i vores Glassal.

Budget: 28.000,-

Ansøgt Valby Lokaludvalg: 18.000,-

Puljeudvalget indstiller, at projektet imødekommes med kr. 5000,- som underskudsgaranti. Det begrænsede beløb skal ses på baggrund af en prioritering af de indkomne ansøgninger, samt ud fra det økonomiske råderum.

Kulturca'féen Motivations- og kulturelle dage

Motivations / kulturelle dage, er dage med f.eks. bevæg dig glad /øvelser med Yoga, underviser eller ved egne ideer til musik!  Spillemænd der tager os med ud i sang og musikkens minder!  Vi opdeles i forskellige hold f.eks. ”kokke/  borddækning/ op pyntning m. kreative ideer.. Der er dage med kulturelt input med  egen eller anden underholdning på scenen, som vil bringe glæde og samvær når vi synger & ser med!  Der er ældre & unge på alle holdene, så man kan lære a’ hinanden og man prøver forskellige ting gennem forløbet! Foredrag om  liv/-kunst/ -livsstilskonsulent/-skuespiller/-danser  osv. og ja’ så er der serveret –Velbekomme.

Vi motiverer hinanden til ”bevæge os glade”- ”spille/ synge og lege sammen”–”kokkerere sundt og lækkert mad i hold” og smage nye retter også fra andre lande!! Mænd er meget tiltænkt her …De kan også lave mad. At være kreative sammen, at skabe noget nyt a’ brugte ting – at turde stå på en  scene - at lære nyt og at  kunne dele det hele sammen med andre og give sjov & glæde - det kan Netværket, nemlig samles om at skabe glæde og tryghed!

Budget: 40.000,-

Ansøgt Valby Lokaludvalg: 38.000,-

Puljeudvalget indstiller, at projektet imødekommes med kr. 8000,- som underskudsgaranti. Det begrænsede beløb skal ses på baggrund af en prioritering af de indkomne ansøgninger, samt ud fra det økonomiske råderum.

Copenhagen Jazz Festival i Valby

En vigtig del af vores kulturelle og sociale profil er netop musikken. Den er allerede og vil årene frem hav en styrket fokus, da den netop på tværs af aldersgrupper, landespredning ift. til det sydamerikanske og det danske kan fungere som et samlingspunkt. Hvor der musik opstår samhørighed og glæde. Som et nyt offentligt spillested under Copenhagen Jazz Festival ønsker vi som latinamerikansk kulturhus at forene det latinamerikanske med jazzverdenen og derfor har vi udarbejdet et spændende og unikt program med udelukkende latinjazz på repertoiret. Artisterne på programmet er velkendte musikere fra det danske jazz- og latinmusikmiljø.

Budget: 147.725,-

Ansøgt Valby Lokaludvalg: 50.000,-

Puljeudvalget indstiller, at projektet imødekommes med kr. 12.000,- som underskudsgaranti. Det begrænsede beløb skal ses på baggrund af en prioritering af de indkomne ansøgninger, samt ud fra det økonomiske råderum.

 

Rockmusik til guldaldermalerier

Kultur Valby og musikeren Søren Mølstrøm er gået sammen om et arrangement, der skal samle alt fra Valbys plejehjemsbeboere til unge nydanskere til en aften med forestillingen Rockmusik til guldaldermalerier.
Formålet er at styrke fællesskabet omkring Valbys kulturliv ved at bringe valbyborgere på tværs af alder, etnicitet og sociale skel sammen til en forestilling, der - med humor og musik - hiver finkulturen ned på jorden. For vi tror på, det skaber debat og netværk på tværs af bydelens skel, når det pludselig er tilladt at grine af noget så fint som guldaldermalerier. Dette skal bruges som anledning til at trække medieomtale til Valby med historien om, at bydelen går nyskabende veje for at bringe kunsten ud til folket og hermed styrke borgernes stolthed over Valbys kulturliv og deres lyst til at tage med-ansvar og ejerskab for det.
Arrangementet realiseres i samarbejde med flere lokale samarbejdspartnere, der vil hjælpe med at samle Valbys bredeste målgruppe.

Budget: 37.286,-

Ansøgt Valby Lokaludvalg: 24.786,-

Puljeudvalget indstiller, at projektet imødekommes med kr. 10.000,- som underskudsgaranti. Det begrænsede beløb skal ses på baggrund af en prioritering af de indkomne ansøgninger, samt ud fra det økonomiske råderum.

 

Valbymestre i affaldssortering

Vi, en initiativgruppe i andelsboligforeningen AB Valdal ønsker, at tage aktiv del i miljø- og
bæredygtighedsmålene, ved at øge mængden af sorteret affald til genanvendelse og genbrug, samt minimere mængden til forbrænding ved at oprette kompost. Via et 6-måneders forløb vil vi gøre beboerne – 80 husstande – i AB Valdal til Valbymestre i sortering. Gennem vidensdeling, konkurrencer og oplæg vil vi inspirere og engagere. Ved at tilbyde en praktisk og attraktiv sorteringsløsning i køkkenet (flexowaste.dk), vil vi understøtte opbygningen af gode sorteringsvaner. Vi trækker bla på viden fra vores samarbejdspartnere Kompostbudene
og Dorte Grastrup-Hansen. Kommunikationen internt og eksternt sker via dedikeret
facebookside og brevkasseomdelte nyhedsbreve samt plakater i opgangene. Vores resultater vil
blive beskrevet i en artikel, som kan bringes i lokalavisen; samt på vores facebookside, hvor
forløb og resultater kan følges af offentligheden.

Budget: 20.000,-

Ansøgt Valby Lokaludvalg: 20.000,-

Puljeudvalget indstiller, at Lokaludvalget melder afslag på ansøgningen på baggrund af en prioritering af de indkomne ansøgninger samt ud fra det økonomiske råderum. Puljeudvalget gør opmærksom på, at Københavns Kommune har en 'Genanvendelsespulje', som ansøger kan søge. Projektet skal være i overensstemmelse med Ressource- og Affaldsplan 2018’s formål og indsatser. Se mere om planen på http://www.kk.dk/artikel/ressource-og-affaldsplan-2018
Ansøgningsfrister:
Den 29. april og d. 15. oktober 2016.
Projekter der kan søges til:
Der kan søges støtte til projekter, som gennem formidling, aktiviteter, events, fysisk infrastruktur, indretning og/eller samarbejde - kan bidrage til at minimere affald, fremme kildesortering og øge genanvendelsen.

Ansøgningen sendes elektronisk til: Tina Berg Jensen, em7q@tmf.kk.dk, Byens Udvikling, Teknik- og Miljøforvaltningen. Spørgsmål, vejledning og eventuelle kommentarer, relateret til ansøgningerne, vil ligeledes blive håndteret af Tina Berg Jensen.

Løsning

 

Økonomi

Der er ansøgt for 378.536,-

Tabellen viser økonomien for Lokalpuljen, underforudsætning af vedtagelse af punkt 9, hvis de indstillede beløb bevilges

 

Lokalpuljen

Disponeret pr 14.

juni

indstillet 14.juni

Resterende pulje

1.215.000,-

1.016.385,-

198.500,-

11.800,-

 

Videre proces

 

Til top