Mødedato: 14.05.2019, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Lokalpuljen

Indstilling

Formanden indstiller,

1) at Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager støtte fra Lokalpuljen.

 

Problemstilling

Valby Lokaludvalg har modtaget 15 ansøgninger om støtte fra Lokalpuljen.

  1. Fædreindsats i hele Valby - Mohammed Sohbie - Bo-vita
  2. Årstidernes mange skatte i Valby Parken - Naturlegepladsen og Clorofille

  3. Monster - Teater på Tværs

  4. Familiesportslørdag i Copenhagen Floorball -  Copenhagen Floorball Club

  5. BUSTER i Valby – Mediedannelse og filmoplevelser for børn og unge - Buster – filmfestival for børn- og unge

  6. Folehavefestivalen 2019 -  Folehavefestival samarbejdet

  7. Etablering og drift af 2. sektion af Plantekassehaven i gårdrummet Vinhaven 41-49 - Henrik Davidsen på vegne af 3 beboere

  8. Valbyløbet 2019 - Fritidscenter Ydre Valby/Løbehold2500

  9. Sommer Nice Ninja i Valbyparken -  Foreningen for Heltetræning

  10. Sommermusik og liv i Cafe Rosenhaven - Cafe Rosenhaven

  11. Fysisk aktivitet i Karensparken -  Grundejerforeningen Kløverbladet

  12. Musik, sang og dans med Verdens Sirener i Valby Folkekøkken på Lykkebo skole

  13. Valbys del af teaterfestivalen CPH STAGE 2019 -  Teater V

  14. Du skal have modet til at give slip -  Copenhagen Dance Space

  15. Trashy AestheticA -  Willis x Maani 

 

Kort beskrivelse af ansøgningerne:

Fædreindsats i hele Valby - Mohammed Sobhie - Bo-vita

Fisketure for familierne som er en del af den store indsats for fædre. Mange mænd ønsker at skabe plads til fællesaktiviteter, og derfor vil vi gerne invitere familier med børn, til nogle gode oplevelser, som kan skabe relationer på tværs af Valby. En indsats som frivillige fædre står for og gennemfører alene, for at styrke sammenholdet mellem Valby Baba´s. Et samarbejde mellem Surf, Fælleskaberne, og Bo-vitas indsatser på Lukretiavej og i Akacieparken.
Budgettet er på kr. 30.000,-. Der er søgt om støtte på kr. 21.000,-. 
Indstilling: Puljeudvalget indstiller en støtte på kr. 14.000,-. Det begrænsede beløb skal ses på baggrund af det økonomiske råderum.

Årstidernes mange skatte i Valby Parken - Naturlegepladsen og Clorofille
Sansende naturoplevelser er en god indgang til læring omkring miljøet og hvordan vi kan leve mere bæredygtigt. Hvis vi ikke kun føler os som gæster når vi er en tur i parken, men føler vi os hjemme og en del af naturen falder det naturligt at tage hånd om og passe på de steder. Det er derfor vi gerne vil tilbyde årstids opdagelses sanketure og workshops. Foråret - Finde spiselige blomster, blive klogere på deres egenskaber og lave smuk og lækker blomsterslik Sommer - plantejagt - planter vi kan bruge til at male med og lave modellervoks med bl.a. Gyldenris, hyldebær og brændenælde. Efterår - Vi skal ud og samle og se hvordan sæsonen er skiftet fra sommer tilefterår. Kastanjerne er den eneste ingrediens vi skal bruge til at lave fin sæbe.Derudover skal vi lave smukke kastanje mandalaer. Vinter - Vi skal ud og kigge i de grønne områder og se hvad der er sket. Børnene skal samle tørre blade og frø til dekoration af julekort. Vi bruger de tørrede blade til tryk med naturlige plantefarver til baggrunden af julekortet. De resterende blade bruges til at lave dekorative blad-robotter med. Det bliver en tilbagevendende begivenhed hvor børnene får mulighed for at genkende hinanden fra gang til gang og på den måde også som gruppe får en fornemmelse af fællesskab i naturen. Det er gratis at deltage, og vi vil gerne at folk melder sig til så vi har mulighed for at forberede os bedst muligt og invitere deltagerne til de efterfølgende workshops på mail.
Budgettet er på kr. 25.000,-. Der er søgt om støtte på kr. 25.000,-.
indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der ydes støtte på kr. 12.000,- til 2 workshops. Det begrænsede beløb skal ses på baggrund af det økonomiske råderum

Monster - Teater på Tværs
Teater på Tværs er en ambitiøs vækstlags-teatergruppe, der udfordrer tabubelagte emner. Vi vil skabe en forestilling med arbejdstitlen "’MONSTER", hvor vi tager fat i det tabubelagte emne; pædofili. Vi vil portrættere den pædofile som et almindeligt menneske med kærlige, velfungerende relationer. Et menneske, der ikke handler på sine lyster, men alligevel frygter konsekvenserne af at stå ved sine tanker og søge hjælp.Vores målgruppe er primært unge mellem 16-30, da det er unge kræfter, der står bag Teater på Tværs. Vi er en generation, der udfordrer køn og seksualitet og er klar på tage diskussionen om tabuer som pædofili. Vi regner med i gennemsnit 70 publikummer pr. forestilling. Vi samarbejder med Teater V og Teater Momentum samt teaterleder Pelle Koppel og scenograf Nanna Andrea Tiefenböck.Teater på Tværs har et netværk af teaterinteresserede unge, og vores sociale medier er derfor ideelle til at sprede budskabet om forestillingen.
Budgettet er på kr. 42.400,-. Der er ansøgt om støtte på kr. 15.000,-. 
Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der ydes støtte på kr. 7.500,-. Det begrænsede beløb skal ses på baggrund af det økonomiske råderum. Desuden ønsker puljeudvalget ikke at støtte transport til forestillingerne i Odense.

Familiesportslørdag i Copenhagen Floorball -  Copenhagen Floorball Club
Copenhagen Floorball skriver: Vores aktive medlemmer skal stå i spidsen for et motionstilbud til børnefamilier i Valby og Sydhavn/Sjælør, samt rekruttering gennem samarbejde med lokale førskole institutioner. Forløbet er planlagt til at vare 1 år, august 2019 til august 2020.
Budgettet er på kr. 239.170,-. Der er ansøgt om støtte på kr. 9.195,-.
Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der ydes støtte på kr. 9.195,-.

BUSTER i Valby – Mediedannelse og filmoplevelser for børn og unge - Buster – filmfestival for børn- og unge
“Buster i Valby” sætter fokus på film- og mediedannelse for Valbys børn og unge i alderen 5-16 år, når vi vil åbne dørene for medieworkshops for skoler der sætter fokus på kritisk mediedannelse og invitere børnefamilier til dialogskabende filmoplevelser med tilknyttede workshops. 
Budgettet er på kr. 99.550,-. Der er ansøgt om støtte på kr. 40.000,-.
Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at det der ydes støtte på kr. 20.000,-. Det begrænsede beløb skal ses på baggrund af det økonomiske råderum.

Folehavefestivalen 2019 -  Folehavefestival samarbejdet
Folehavefestivalen er med dens formål mere relevant og aktuel end nogensinde før. Dels pga. den aktuelle debat om udsatte boligområder, som Folehaven ikke selv ser sig klassificeret ved. Dels fordi området står foran en stor omfattende områdefornyelse med mange nye tiltag og samarbejdspartnere. Gennem et samarbejde omkring en festivaldag for alle i området, kan man samle beboere af alle typer i nye netværk. Dagen byder på både læring og oplevelser, når området inviterer resten af byen herud i hjørnet af Valby. Dette sker bl.a. ved i år at samle festivalen på pladsen ved Byggeren og på vejen foran Vigerslev Bibliotek. Der vil man både kunne samle folk om en scene og i et stort telt.
Budgettet er på kr. 99.000,-. Der er ansøgt om støtte på kr. 50.000,-.
Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at det ydes støtte på kr. 40.000,-. Det begrænsede beløb skal ses på baggrund af det økonomiske råderum

Etablering og drift af 2. sektion af Plantekassehaven i gårdrummet Vinhaven 41-49 - Henrik Davidsen på vegne af 3 beboere
I gårdrummet Vinhaven 41-49 er der en Plantekassehave med pt. 8 plantekasser.
Formålet med udvidelsen af Plantekassehaven, som der søges midler til), er at styrke dens funktion som rollemodel for lignende initiativer i afdelingens øvrige 25 gårdrum til fremme af hhv. beboernes viden og erfaring med at dyrke og spise økologiske krydderurter og grøntsager og beboernes glæder ved at være med til at skabe en fælles havedyrknings- og madkultur i afdelingen.
Budgettet er på kr. 20.600,-. Der er ansøgt om støtte på kr. 8.000,-. 
Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der ydes støtte på kr. 5.000,-. Det begrænsede beløb skal ses på baggrund af det økonomiske råderum.


Valbyløbet 2019 - Fritidscenter Ydre Valby/Løbehold2500
Fritidscenter Ydre Valby afvikler for tredje år i træk et motionsløb, Valbyløbet. Formålet med arrangementet er at lade de unge indgå i konstruktive fællesskaber, hvori der også er aktiv forældreinvolvering. Det bunder i at vi via en helhedsorienteret familieindsats kan få implementeret sund kost og motion i familiernes hverdag. ed at invitere forskellige forældreforeninger, vil vi forsøge at få børn og deres forældre fra hele Valby med til en fælles motionsdag.
Budgettet er på kr. 195.627,5,-. Der er ansøgt om støtte på kr. 90.000,-.
Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der ydes støtte på kr. 25.000,-. Ansøger fik i 2017 kr. 50.000,- i støtte med den begrundelse, at det var et opstartsår. I 2018 blev der ydet støtte på kr. 25.000,-.

Sommer Nice Ninja i Valbyparken -  Foreningen for Heltetræning
2019 er Ninjaernes år. Derfor forvandler Forening for Heltetræning Valbyparken i to dage til et Ninjaland. Deltagerne vil komme til et bekæmpe Skyggekrigeren og opdage deres egne Ninjaers styrkesider. De vil endvidere få mulighed for selv at være Ninja og træne den ægte japanske Ninja kunst ‘Ninjutsi’ med de fem elementer Nunchucks, Qi gong, Bo stave, Mindfuldness, Parkour, Kastestjerner, Ninjadans, Sværd, skyggespil og sang. Deltagerne vil som Ninja lære at aflæse kroppens sprog og kunne mestre deres følelser gennem de 4 elementer: Jord, vand, ild, luft og tomhed. De vil lære at fokusere på øjeblikket og blive fuldstændig opmærksom på sig selv og verden omkring dem. I vores Ninja værksted Valbyparken lærer deltagerne, hvordan man laver Ninja-våben. I Valbyparken vil deltagerne skabe en historie sammen med hvert sit element. Dvs, en fortælling om, hvordan det hele bliver nice....’Nice Ninja’.
Budgettet er på kr. 78.000,-. Der er ansøgt om støtte på kr. 30.000,-.
Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der ikke ydes støttet, da der er tale om, at ansøger søger om løn til sig selv.

Sommermusik og liv i Cafe Rosenhaven - Cafe Rosenhaven
Projekt ‘Sommermusik og liv i Café Rosenhaven fra maj til september’ vil give besøgende i Valbyparken mulighed for at deltage i i alt 12 koncerter med hhv.
T-JAZZ – der har et bedt repertoire af jazz, blues, pop, soul, bossanova (5 koncerter)
Lupus, der spiller ny dansk musik til hjertets sårbarhed, kraft og lune. Lupus betyder ulv og står for: Mod, urkraft og kærlighed til hinanden - så vi kan gå styrket ud i verden på egen færd (2 koncerter)
Skrot&Tuti og den magiske skraldespand spiller musik, synger børnesange og fortæller historier for børn, og viser bl.a. hvordan man kan lave skrald om til sjove ting alle børn kan bruge (5 koncerter).
Budgettet er på kr. 86.000,-. Der søges om støtte på kr. 40.000,-.
Puljeudvalget indstiller, at der ydes støtte på kr. 20.000,-. Det er en forudsætning for støtten, at koncerterne er åbne og at der ikke stilles krav om køb. Det begrænsede beløb skal ses på baggrund af det økonomiske råderum.

Fysisk aktivitet i Karensparken -  Grundejerforeningen Kløverbladet
Karensparken er grundejerforeningen Kløverbladets grønne anlæg, som er åbent for offentligheden. Det er et hyggeligt mødested, som i dag rummer en legeplads for mindre børn, bænke, frugttræer, et boldbur og et tennisbur. Lundbeck var med til at sponsere etableringen af anlægget for ca. 20 år siden og grundejerforeningen har stået for mindre forbedringer, bl.a. opsætning af bænke og renovering af legepladsen. Her kommer både børnefamilier og hundeluftere fra grundejerforeningen og de nye boligblokke, unge fra HTX Sukkertoppen mm. Stedet kunne godt træne til et løft med hensyn til muligheder for fysisk aktivitet og leg, særligt nu hvor kvarterets befolkningsunderlag stiger markant. Et udendørs bordtennisbord vil give unge en god mulighed for motion og leg uden det kræver andet end at de har bolde og bat med.  Det vil kunne samle beboere og andre brugere, man kan både deltage og se på, og således styrke fællesskabet og tilknytningen til parken. Et andet ønske er at opstille et sæt fitness redskaber tæt på legepladsen. Det kan fx de mange motionsløbere i området bruge, forældre med børn på legepladsen kan motionere mens de holder øje med børnene osv. Grundejerforeningen vil selv etablere en lille petanquebane, som nok mest taler til det lidt ældre segment. Denne samlede aktivitetspakke vil gøre Karensparken til et attraktivt mødested for mange i området.
Budgettet er på kr. 57.000,-. Der er ansøgt om støtte på kr. 27.500,-. 
Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der ydes støtte på kr. 17.000,- til fitnessudstyr.

Musik, sang og dans med Verdens Sirener i Valby Folkekøkken på Lykkebo skole
Offentligt arrangement i samarbejde med Julie Dyrby, og Kim J. Henriksen. Mens folk sidder, nyder et godt lokalt initiativ og god mad med naboer på Lykkebo skole, ønsker vi at skabe en afslappet, social sammenkomst og krydre det med sange fra forskellige steder i verden, som giver god energi og skraber glæde for børn og voksne. Folkekøkken/fællesspisning ml. 17.30-20.00. Korsangen vil være fra 18 til 19. Vi ønsker at flere får glæde af sangens magi og kendskab til sange fra forskellige kontinenter og kulturer. Vi giver smagsprøver på bulgarsk, kurdisk, polsk, bengali, grønlandsk, engelsk, spansk (sydamerikansk), esperanto og selvfølgelig på dansk.  Vi er en korforening bestående af kvinder som repræsenterer næsten alle kontinenter (mangler stadig Australien) synger på hinandens sprog og på den måde lærer sangskatte fra forskellige kulturer. Den glæde vil vi gerne dele med borgerne i Valby.  Både korleder Maria Kynne og kontaktperson bor i Valby.
Budgettet er på kr. 8.800,-. Der er ansøgt om støtte på kr. 8.800,-.
Puljeindstilling: Puljeudvalget indstiller, at der ikke ydes støtte. Der henvises til Kulbanepuljen

Valbys del af teaterfestivalen CPH STAGE 2019 - Teater V
Vi søger til deltagelse på Teaterfestivalen CPH STAGE 2019, og til at kunne præsentere bydelens borgere for en bredest mulig vifte af vellykket tetaerkunstt – samt mulighed for bl.a. at opleve Teater Vs egne “Svar på Helgas Brev” og “Kys&Vinyl: Da Beatles kom til byen”, samt ikke mindst få mulighed for at præsentere den højt anmelderroste (også internationalt!) dansk producerede moderne danseforestilling HUMAN IN BALANCE – med et ekvilibristisk hold af internationale perfomere!  Kort sagt: CPH STAGE I VALBY – 4 TANKEVÆKKENDE FORESTILLINER PÅ 8 DAGE.
Budgetter er på kr. 151.500,-. Der søges om støtte på kr. 40.000,-. 
Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der ydes støtte på kr. 26.000,-. Det begrænsede beløb skal ses på baggrund af det økonomiske råderum.

Du skal have modet til at give slip -  Copenhagen Dance Space
Projektet er en kombination af en danseforestilling og en workshop. DU SKAL HAVE MODET TIL AT GIVE SLIP er overskriften i dette projekt. Et projekt, som har et ønske om at fjerne unges kritik af sig selv i alt hvad de gør, ønsket om at være perfekt ødelægger muligheden for at lande i noget som gør dem lykkelige og glade og udvikler. Projekter handler om at lukke det tabu som er opfattelsen af at vi som mennesker skal være perfekte og have det godt hele tiden, men tværtimod kærkomme smerte, udfordringer og problemer. AT turde give slip og ikke gå op i hvad andre tænker, at være i sin egen verden, at være fri i sine tanker, følelser og drømme.
Det er alt dette vi lærer af, finder ud af hvem vi er, når vi ind imellem bare giver slip og mærker. Denne danseforestilling skal åbne for tanker og følelser, med unge, der danser for andre unge. Det skal udvikle sig til en workshop, hvor der arbejdes med trin, musik, og bevægelse som et frirum der giver alle unge følelsen af frihed og turde være sig selv, dette foregår på scenegulvet.  Omfavne livet når det gør ondt og mærke man lever i det. Rent praktisk vil e unge blive inviteret til danseforestillingen på Teater V, hvor de efterfølgende vil inviteres på gulvet med danserne, med pulserende musik og scenelys til at føre dem helt væk. Herefter kan de unge blive og snakke med dem, som de føler en connection med og forhåbentlig skabe nye og vigtige relationer optrædende og publikum imellem.
Budgetter er på kr. 26.500,-. Der er ansøgt om støtte på kr. 21.500,-.
Indstilling: Puljeudvalget indstilles, at der ikke ydes støtte, da der mangler lokal forankring.

Trashy AestheticA -  Willis x Maani
Aktiviteten vil foregå således at hver deltager samler ting ind i Valbys gader. Tingene skal indgå i et knustværk. Deltagerne samles med kunstnerne på fx TH Bar, hvor der vil være stillet borde op med maling, lim og plader. Der laver hver deltager sit Trash Aesthetica værk. Værket bliver en del af et større værk på selve området, hvor de smales til et større visuelt kunstværk. Vi er desuden i gang med at finde et sted, hvor det samlede væk kan udstilles og hvor der kunne blive afholdt en fernisering. Vi har kontaktet Prøvehallen, dette er stadig i proces.
Budgettet er på kr. 5.600,-. Der er ansøgt om støtte på kr. 5.600,-.
Indstillet: Puljeudvalget indstiller, at der ydes støtte på kr. 5.600,-. 

 

Løsning

Valby Lokaludvalg drøfter og tager beslutning om støtte fra Lokalpuljen

 

Økonomi

Der er ansøgt for 432.595 kr.  Puljeudvalget indstiller for  kr.201.295,-.

Tabellen viser økonomien for Lokalpuljen i 2019, hvis det indstillede beløb vedtages
OBS: af de resterende midler i Lokalpuljen er kr. 140.500,- reserveret til Kulturdagepuljen.

 

Lokalpuljen

Disponeret per 14. maj

Indstillet 14. maj

Resterende pulje

1.376.000

967.462

201.295

207.243

 

Beslutning

Indstillingerne blev godkendt med følgende bemærkninger:

Vedr. ansøgningen vedr. Valbyløbet: Det understreges at der er tale om en underskudsgaranti.

vedr. Sommer Nice Ninja: Afslag begrundes i at budgettet og hvem pengene går til er uigennemskueligt.

 

 

Til top