Afsættelse af midler til naturformidling i Valbyparken
Indstilling og beslutning
Formanden indstiller,
1) At Valby Lokaludvalg afsætter 10.000 kr. til naturformidling i Valbyparken.Problemstilling
Valby Lokaludvalg har i forbindelse med vedtagelsen af miljøplanen for 2013 vedtaget at afsætte et rammebudget på i alt 10.000 kr. til naturformidling/naturens dag i 2013. Herunder følger en beskrivelse og et udspecificeret budget for projektet.
Løsning
Miljøgruppen i Valby Lokaludvalg arrangerer en nattergaletur i Valbyparken søndag den 2. juni kl. 8-10 for alle naturinteresserede. Derudover vil der blive et arrangement i Valbyparken søndag den 8. september i forbindelse med Naturens Dag. Se evt. www.naturensdag.dk. Her vil der blive sat fokus på dyre- og plantelivet i parken, samt informeret om det frivillige arbejde med at passe Valbyparkens vandhuller. Miljøgruppen har kontakt til eksperter fra blandt andet Zoologisk Museum, der kan bistå med det faglige indhold og formidle viden sammen med miljøgruppens naturformidler. Begge arrangementer er gratis.
Økonomi
Budgettet for hele naturformidlingen i 2013 er 10.000 kr.
Post |
Budget |
PR, plancher mm |
3.500 |
Materialer |
5.000 |
Forplejning |
1.000 |
Diverse |
500 |
Total |
10.000 |
Beløbet afsættes indenfor de afsatte midler til miljø i 2013.
Alle beløb anvises på IM konto 06455111999000