Mødedato: 14.05.2013, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Meddelelser

Problemstilling

Center for Sikker by skal pr. 1. juni 2013 smelte sammen med Center for Byudvikling.

Chris Jagger, Mick Jaggers bror kommer og spiller til Sankt Hans i Vigerslev Parken

Indstillingspunkt om Arkitekturprisen udsættes foreløbig til juni

Kvartermanageren er startet. Rikke Weischelfeldt er pr 1. maj 2013 ansat som kvartermanager i det centrale Valby. Rikke har en faglig baggrund indenfor designbranchen og har desuden haft egen butik igennem en årrække. Derudover har Rikke været med til at opstarte og drive en socioøkonomisk virksomhed på Nørrebro. Rikke har fast base i Områdeløftets lokaler på Langgade Station. Ansættelsen løber til og med den 31.12.13.

Indvielse af storbyhaven 31. maj kl. 14-19. INDTAG PARKEN – Pak en madkurv og tag et tæppe, dine naboer og børn under armen og vær med til indvielsen af jeres nye storbyhave ved Gadekærvej. Det bliver en hyggelig og festlig eftermiddag med musik, grillmad, dans og sjov for børn og voksne.

Valby By Night. 31. maj til k.l 22.00: Aften shopping i det centrale Valby arrangeret af Valby Cityforening i samarbejde med Kvartermanageren.

Store Forårsrengøring
I år bakkede over 250 valbyborgere op om Store Forårsrengøring og indsamlede ca 11 tons affald og 747 dåser på bare to timer. Affaldet blev sorteret i syv forskellige fraktioner fx farligt affald, metal og hårdt plast. Kampagnen Genbrug er Guld deltog også og fortalte om de nye fraktioner der skal sorteres i etageejendommene fra maj.

Det er 7. år i træk at Store Forårsrengøring blev gennemført i Valby og projektet er blevet omtalt i Valby Bladet, i MetroXpress og på kk.net

HUSK Frivilligfestival d. 1. juni på Tingstedet. Kom gerne og hjælp formanden med at informere om Valby Kulturdage og det kommende opstillingsmøde

Ingen besparels epå Lokaludvalgene
Økonomiudvalget besluttede d. 30. april, at de varslede besparelser på Lokaludvalgenes sekretariatsbudgetter, udgår. Dermed har formændene for Lokaludvalgene været medvirkende til at der igen ikke skal spares på Lokaludvalgene.

Lokaludvalg nævnes i ny erhvervsfremme rapport
Lokaludvalgene nævens i en ny rapport som handler om at København skal skabe bedre forhold for byens erhvervsdrivende og udnytte potentialet for flere job hos særligt de mindre og mellemstore virksomheder. Det er en ekspertgruppe med Børsens tidligere chefredaktør Leif Beck Fallesen i spidsen der i rapporten kommer med en række anbefalinger, der kan gøre det lidt nemmere at være erhvervsdrivende i København. rapporten kan rekvireres ved henvendelse til sekretariatet.

Beslutning

Det bliver også muligt at komme med forslag til hvad storbyhaven skal hedde når den indvies d. 31. maj.

Til top