Mødedato: 14.03.2017, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Forudgående høring om komuneplantillæg og supplerende VVM for metro til Sydhavnen

Se alle bilag

Indstilling

Formanden Indstiller,

  1. At Valby Lokaludvalg drøfter et forslag fra Københavns Kommune, Center for Byudvikling, vedrørende at lokaliserer Ny Ellebjerg metrostation under terræn
  2. At By & Trafik bemyndiges til at udarbejde et høringssvar til Center for Byudvikling

Problemstilling

I 2014 blev der indgået en principaftale om at anlægge en metrolinje ved Ny Ellebjerg station. I aftalen var det anført at metrostation skulle anlægges på terræn. I 2016 blev der indgået en ny aftale omhandlende, at stationen ved Ny Ellebjerg bliver en underjordisk station. Dette gør man dels for at optimere rejsen for passagererne og dels for at fremtidssikret en mulig videreførelse af metrolinjen.    

Der vil blive udarbejdet en supplerende VVM for ændringerne. Arbejdet med at anlægge en underjordisk metrostation ved Ny Ellebjerg, kan i anlægsfasen have trafikale påvirkningerne blandt andet på grund af transport af opgravet jord og byggematerialer. Der vil desuden blive foretaget en vurdering af påvirkninger fra omlægninger af den kollektive trafik. Udformningen af en stationsforplads ved Ny Ellebjerg indgår ikke i projektet.

By&Trafik gruppen drøftede høringen på møde den 7. marts.

By&Trafik har følgende spørgsmål og bemærkningener vedrørende høringen:

  • Valby Lokaludvalg er generelt positive overfor at metroen og stationen er nedgravet og overfor den ændrede linjeføring. Dermed er linjen bedre fremtidssikret. Desuden undgår en del beboere ved Haydnsvej gener fra byggeri og metro.
  • Hvordan bliver sammenhængen med stationen i øvrigt og hvilken betydning for sammenhængen har den nye placering af metrostationen?
  • Får placeringen af Gåsebækskakten under "Strømmen" nogen betydning for den videre byudvikling af dette område?
  • Hvorfor skal der laves et afgreningskammer, når stationen lægges på nordsiden?

Løsning

Valby Lokaludvalg arrangerer møde med  Metroselskabet og en repræsentant fra Center for Byudvikling enten i forbindelse med lokaludvalgsmødet 14. marts eller et andet møde inden høringsfristen den 26. marts.

By&Trafik gruppen bemyndiges til at udarbejde et høringssvar efter møde med Metroselskabet of Center for Byudvikling.

 

 

Beslutning

ad. 1) Valby Lokaludvalg drøftede høringen

ad. 2) Godkendt

 

Til top