Ildsjælepris
Indstilling
Formanden indstiller,
1) At Valby Lokaludvalg drøfter forslaget fra Et Helt Liv om indstiftelse af en Ildsjælepris som et eget projekt i Valby Lokaludvalg og tager stilling til om det ønskes, at Et Helt Liv arbejder videre med en ildsjælepris.
Problemstilling
Et Helt Liv foreslår, at Valby Lokaludvalg indstifter en Ildesjælepris til uddeling én gang årligt. Uddelingen kan f.eks. finde sted i forbindelse med Valby Kulturdage.
Der har tidligere været uddelt en pris for Årets Valbyborger af Lokalavisen. Prisen er dog ikke blevet uddelt i 2015 og 2016. Et Helt Liv finder det helt naturligt, at lokaludvalget hædrer civilsamfundet i lokalmiljøet på en måde, som samtidig kan være med til at promovere Valby og Valby Lokaludvalg selv.
Der kan tænkes flere modeller for en Ildsjælepris. Det skal for eksempel overvejes om der skal være én pris eller flere priser i forskellige kategorier, hvor stor prisen skal være økonomisk og på hvilken baggrund prisen eller priserne skal uddeles samt hvornår. Ligeledes om det kun er frivillige repræsentanter for civilsamfundet der skal kunne modtage prisen, eller om det også kan være professionelle, erhvervsdrivende eller andre, som yder en særlig indsats. Endelig skal lokaludvalget vurdere, hvorledes en priskomité skal sammensættes.
Løsning
Valby Lokaludvalg drøfter forslaget fra Et Helt Liv og træffer beslutning om bevilling af et rammebeløb.
Økonomi
Videre proces
Såfremt Valby Lokaludvalg tilslutter sig forslaget arbejder Et Helt liv og sekretariatet videre med projektet og fremlægger yderligere projektbeskrivelse og budget