Indførelse af P zoner - brev til Teknik- og Miljøforvaltningen
Indstilling
Formanden indstiller,
1) at Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager brev til Teknik- og Miljøforvaltningen vedr. indførelse af p zoner
Problemstilling
Som bekendt indføres der P zoner i Valby fra den 1. marts 2017.
Valby Lokaludvalg har modtaget vedlagte informationsbrev fra Teknik- og Miljøforvaltningen.
By&Trafik gruppen drøftede informationen på møde den 7. februar.
By&Trafik gruppen mener det er uhensigtsmæssigt at nedlægge tidsbegrænsningen på en række pladser i Valby. I oplægget lægges der op til at der på Valby Langgade of Toftegårds Plads vil være områder, hvor en beboerlicens ikke gælder i dagtimerne. Dette er for at forhindre, at ophævningen af tidsbegrænsning på disse pladser resulterer i, at beboere fylder pladserne i dagtimerne. Øvrige tidsbegrænsninger fjernes. Der lægges op til, at tidsbegrænsninger kan genindføres, hvis det er nødvendigt.
By&Trafik gruppen opfordrer til, at man ikke fjerne tidsbegrænsningerne i området, da de er resultatet af lange diskussioner og forhandlinger. By&Trafik gruppen foreslår derfor at sende vedlagte brev til Teknik- og Miljøforvaltningen.
Løsning
Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager brev vedr. tidsbegrænsninger i p zone