Mødedato: 14.02.2017, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Valby Lokaludvalgs ønsker til overførselssag 2016/2017 og budget 2018

Indstilling

Formanden indstiller,

1) at Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager prioritering af ønsker til overførselssagen 2016/2017 samt Københavns Kommunes budget 2018.

Problemstilling

I starten af marts forhandles der om årets overførselssag (hvor uforbrugte midler fra 2016 fordeles til projekter). Desuden er de første budgetseminarer for Københavns Kommunes budget 2018 gået i gang.

Valby Lokaludvalg har arbejdet med flere sager, der mangler enten helt eller delvis finansiering.

Det foreslås, at de øverst prioriterede ønsker er:

- Københavns Kommunes finansiering af cykel/gang forbindelse ml. Valby Have og Grønttorvet. En del af de udbygningsaftaler, der er lavet udløber i den kommende tid, hvis der ikke findes restfinansiering til forbindelsen. Der kan enten laves en bro eller en tunnelforbindelse.

- Herman Bangs Plads - restfinansiering. Der har været arbejdet intensivt med projektet vedr. nærgenbrugsstation og socialt mødested. Der mangler dog stadig ml. 2 og 4 mill. for at projektet kan gennemføres. Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 19. dec. at forvaltningen skal søge muligheder for denne finansiering.

Løsning

Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager prioriteret liste over ønsker til overførselssag og budget 2018

 

Beslutning

Jan Vinther fra Venstre og Birgitte Vind fra Konservative ønsker indført i henvendelser til Borgerrepræsentationens medlemmer at de ikke ønsker at støtte brug af yderligere penge til Herman Bangs Plads.
Til top