Mødedato: 14.02.2017, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Udmøntning af midler til Økologisk Marked på Tingstedet 2017

 

Indstilling

Formanden indstiller,

1) at Valby Lokaludvalg udmønter 45.500 kr. til Økologisk Marked på Valby Tingsted 2017.

Problemstilling

Valby Lokaludvalg har i forbindelse med vedtagelsen af miljøårsplanen for 2017 afsat et rammebudget på 30.000 kr. til Økologisk Marked på Valby Tingsted, og 15.500 kr. til reparation af staderne. Herunder følger en beskrivelse og et udspecificeret budget for projektet.

Løsning

Valby Lokaludvalg har siden 2011 arrangeret Økologisk Marked på Valby Tingsted. Første år var det et samarbejde med Miljøpunkt Valby og i 2012 var det i samarbejde med foreningen Økologisk Markedslaug. De fire sidste år har det været miljøgruppen i Valby Lokaludvalg, der stod for markedet, og det vil det også være i år.

Der vil være Økologisk Marked på Tingstedet den anden lørdag i månederne juni, juli, august og september i tidsrummet kl. 10-14, med start lørdag den 10. juni. Der vil være musik hver gang, da det er med til at skabe en god stemning på markedet og skabe liv på Tingstedet hen over sæsonen. Markedet vil også være en platform for at formidle miljøgruppens projekter. Det kan fx plantebytte, viden om frø og biologisk mangfoldighed og fokus på madspild eller klimamad.

I 2017 afsætter lokaludvalget sekretariatsressourcer og økonomisk støtte til reservering af pladsen, kommunikation med myndighederne, annoncering, pressemeddelelser mm. Der sørges for omtale i den lokale presse, og der annonceres på relevante sites og portaler på internettet. Desuden organiserer miljømedarbejderen frivillige hjælpere, der sørger for opstilling og nedtagning af stader. Lokaludvalget sørger også for opbevaring af stader mellem markedsdagene. Opgaven med at skaffe flere nye stadeholdere og al kontakt med stadeholderne før, under og efter markedsdagene placeres igen hos frivillige i miljøgruppen. 

På længere sigt er det målet at forankre markedet i en slags markedslaug eller forening bestående af valbyborgere og andre interesserede, der dels bakker op om markedet, dels praktisk deltager i opstilling og nedtagning af boder, kontakt med stadeholdere mm. Markedslauget søges dannet med udgangspunkt i det eksisterende Det Økologiske Torvelaug, Valby Tingsted.

Økonomi

Budgettet for Økologisk Marked og reparation af stader er 45.500 kr.

Udgifter

Budget

Annoncer og anden PR, fx FB

7.000

Opbevaring af stader

4.000

Betaling for el

500

Workshops, oplægsholdere

6.000

Musik til fire markeder

12.500

Reparation af stader

15.500

I alt

45.500

Videre proces

Beløbet afsættes indenfor de afsatte midler til miljø i 2017. Alle beløb anvises på IM konto

06455111999000

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt
Til top