Nedsættelse af styregruppe til Valby Kulturdage 2020
Indstilling
Formanden indstiller
1) at Valby Lokaludvalg vedtager sammensætning af styregruppe for Valby Kulturdage 2020
2) at Valby Lokaludvalg udpeger tre medlemmer til styregruppe for Valby Kulturdage 2020
Problemstilling
Valby Kulturdage 2020 afholdes fredag den 4. og lørdag den 5. september.
Til at tage de overordnede beslutninger om årets kulturdage skal lokaludvalget nedsætte en styregruppe. Formanden og sekretariatet foreslår følgende fordeling af pladser:
- 3 medlemmer fra Valby Lokaludvalg
- 1 medlem fra Kultur V
Tidligere år har lokaludvalget reserveret et plads til erhvervslivet. Denne plads er dog ikke blevet fyldt, da erhvervslivet i Valby ikke er organiseret og dermed ikke kan udpege en repræsentant. Spinderiet har også haft en plads, men de er ikke i stand til at deltage i møderne.
Derfor foreslås i år en mindre styregruppe, der kan vælge at inddrage og samarbejde med andre aktører efter behov, f.eks. aktører fra Valbys øvrige kulturliv og udvalgte dele af handelslivet.
Styregruppen skal mødes jævnligt i perioden januar-august for at tage de overordnede beslutninger vedr. Valby Kulturdage.
Løsning
Valby Lokaludvalg vedtager sammensætningen af styregruppen og udpeger tre medlemmer.
Økonomi
Videre proces
Beslutning
ad. 1: Indstillingen blev godkendt
ad. 2: Benjamin Friis, Dorte Viborg og Michael Fjeldsøe deltager i styregruppen