Mødedato: 14.01.2020, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Udtalelse vedr. flytning af midlertidige flygtningeboliger

Indstilling

Formand,

1) at Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager udtalelse vedr. flytning af midlertidige flygtningeboliger

Problemstilling

I de senere år har Københavns Kommune placeret flygtninge, der ikke umiddelbart kunne findes en bolig til, i midlertidige boliger på Ottiliavej i Valby. Boligerne blev etableret med dispensation fra lokalplanen. Denne dispensation udløber i 2021.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har derfor igangsat et arbejde med at indrette nye midlertidige boliger i København NV. Bispebjerg Lokaludvalg har ikke noget imod, at de midlertidige flygtningeboliger placeres i kvarteret, men den konkrete placering vurderer lokaludvalget ikke er velegnet.

Bispebjerg Lokaludvalg vil skrive et brev, hvor de sætter spørgsmålstegn ved placeringen af boligerne.

Det foreslås, at Valby Lokaludvalg bakker op om dette og foreslår, at boligerne kan blive liggende i Valby. Dette kan lade sig gøre, hvis man laver ændrer lokalplanen, så dette er tilladt.

 

Løsning

Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager udtalelse.

 

Beslutning

Udtalelsen blev godkendt med den tilføjelse, at det giver mening at lade nytilkomne flygtninge blive i Valby, i umiddelbar nærheden af Jobcenteret, Integrationsborgere i København, Gl. Køge Landevej 43.
Til top