Mødedato: 14.01.2014, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Høring - kollegie og ungdomsboliger generelle bestemmelser

Se alle bilag

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,

1) At Valby Lokaludvalg drøfter sagen

2) At Valby Lokaludvalg beslutter at genfremsende det høringssvar, der blev udarbejdet i forbindelse med den interne høring af sagen.

Problemstilling

Valby Lokaludvalg har modtaget "forslag til kommuneplantillæg for kollegie- og ungdomsboliger, generelle bestemmelser" i høring. Høringsfristen er den 22.2.2014.

De gældende kommuneplankrav til kollegie- og ungdomsboliger er på de fleste områder de samme som til familieboliger. De tager således ikke hensyn til, at unge bruger både boligen og byen på en anden måde end familier gør. Der er derfor brug for at ændre på kommuneplankravene, så de afspejler denne forskel bedre.

Forslaget til tillæg til Kommuneplan 2011, ændrer rammerne for lokalplanlægning for kollegie- og ungdomsboliger på følgende parametre:

• Antallet: Kvoten på de 3.000 kollegie- og ungdomsboliger forhøjes

• Omdannelse og nybyggeri: Reglerne forenkles

• Lokalisering: Reglerne forenkles og muliggør kollegie- og ungdomsboliger flere steder

• Bilparkering: Der indføres en generel norm for bilparkering til kollegie- og ungdomsboliger

• Friareal: Der indføres et generelt friarealkrav til kollegie- og ungdomsboliger



Løsning

Valby Lokaludvalg har i efteråret 2013 haft sagen i intern høring. Planudvalget har på baggrund af den offentlige høring gendrøftet sagen på dets møde den 7. januar. Planudvalget vurderer ikke, at der i forhold til tidligere, er ændringer i materialet, der har betydning i forhold til lokaludvalgets tidligere høringssvar. På den baggrund anbefaler planudvalget, at lokaludvalget beslutter at genfremsende høringssvaret fra den interne høring.

Beslutning

Godkendt med den bemærkning, at det sidst godkendte høringssvar sendes rundt til lokaludvalget med en kort frist for eventuelle tilbagemeldinger
Til top