Mødedato: 14.01.2014, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Høring vedrørende konkretisering af skybrudsplan

Se alle bilag

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,

1) at Valby Lokaludvalg drøfter sagen

2) at Valby Lokaludvalg godkender høringssvaret

Problemstilling

Valby Lokaludvalg har modtaget konkretisering af skybrudsplanen og tilhørende miljøvurdering i høring. Københavns og Frederiksberg Kommuner har sammen lavet en skybrudsplan, som netop nu er ved at blive konkretiseret. Konkretiseringen består i at planlægge en ny skybruds-infrastruktur, som samlet set
skal gøre byen mere robust over for skybrud.
Kloakkerne kan ikke rumme de ekstreme mængder regnvand under skybrud, og derfor skal et sammenhængende net af enten skybrudsboulevarder, grønne grøfter, åbne kanaler eller underjordiske rør lede regnvandet uden om kloakken og hen, hvor det ikke gør skade f.eks. i havnen, søer eller grønne arealer. I skybrudskonkretiseringerne er byen blevet opdelt i syv såkaldte vandoplande, hvor der indenfor hvert opland udarbejdes forslag til håndtering af skybrud. Denne konkretisering omhandler vandoplandet Husum, en del af Brønshøj, Vanløse, Valby, Kgs. Enghave og en del af Vesterbro.
København Vest og Frederiksberg Vest vandopland leder primært regnvand ad to vandsystemer: Harrestrup Å/Grøndals Å til Kalveboderne og det nuværende kloaksystem til renseanlæg Damhusåen.
En del af dette vandopland ligger i Frederiksberg Kommune, og udfordringen skal derfor løses på tværs af kommuneskellet. Derfor har Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Forsyning deltaget i udarbejdelsen af planen her, ligesom HOFOR.
Gennem tiderne er der sket omfattende reguleringer af de naturlige vandveje, ligesom der er skabt barrierer for vandets naturlige vej i form af boliger, erhverv, togbaner, motorveje mv. I dag er det således kun Harrestrup Å, der fungerer som en hovedvandvej til havet. En del af metoden i planen her er derfor at etablere en erstatning for den gamle hovedvandvej Gåsebækrenden, som i dag er en del af kloaksystemet.
For alle de løsninger, der foreslås, gælder det, at regnvandet skal forsinkes og bortledes, for at undgå opstuvning og oversvømmelse. Måden, hvorpå dette sker, er dog forskellig for de to delvandoplande omkring hovedvandvejene. Regnvand fra oplandene omkring Harrestrup Å/Grøndals Å foreslås afledt overfladisk til store forsinkelsesbassiner, der primært etableres i forbindelse med de to vandløb, som fører vandet videre til Kalveboderne. Ved at lade Damhusengen oversvømme ved større skybrud, inddæmme en mindre del af Damhussøen til regnvandspark og indrette Vigerslevparken med minimal påvirkning af
fodboldbanerne, dannes der naturlige forsinkelsesbassiner i landskabet. Den nye regnvandspark i en del af Damhussøen vil binde Damhusengen, Grøndalsparken og Vigerslevparken sammen, skabes der en grøn korridor til Kalveboderne.
Kommunerne langs Harrestrup Å leder alle vand til åen, og der er derfor opstartet et samarbejde for at lave en samlet plan for åen, hvori også Helhedsplanen for Harrestrup Å vil indgå.

Løsning

Der har været afholdt borgermøde om sagen onsdag den 8. januar. Input fra mødet er indarbejdet i høringssvaret.

Valby Lokaludvalg drøfter sagen og høringssvaret.

Videre proces

Lisbeth Ritter

Beslutning

Godkendt med følgende ændringer:
I afsnit om Folehaven indføjes, at projektet er et bydelsplansprojekt
Til top