Mødedato: 14.01.2014, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Input til undersøgelser om ældre, gangbesværede og kollektiv trafik

Tidligere beslutninger

 

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,
1) at Valby Lokaludvalg drøfter henvendelse vedr. input til busnettet og indretning af stoppesteder med fokus på ældre og gangbesværede
2) at Valby Lokaludvalg bemyndiger sundhedsgruppen og formandsskabet til at udarbejde svar på henvendelsen på baggrund af indkomne svar fra lokaludvalg og forespurgte interessenter.

Problemstilling

Input til undersøgelser om ældre, gangbesværede og kollektiv trafik

Lokaludvalget har nu mulighed for indsende forslag til tilpasninger af busnettet og til indretning af stoppestederne. Forslagene skal relatere sig til Valby og ses i forhold til ældre og gangbesværede. Baggrunden for dette er:

31.oktober 2013 tiltrådte Borgerrepræsentationen et medlemsforslag fra Dansk Folkeparti om ældre, gangbesværede og kollektiv trafik. Økonomiforvaltningen har nu igangsat en række undersøgelser i samarbejde med Teknik- og Miljøfovaltningen, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Movia, i dialog med Ældrerådet og Handicaprådet og med input fra lokaludvalgene. Følgende undersøgelser er igangsat:31.oktober 2013 tiltrådte Borgerrepræsentationen et medlemsforslag fra Dansk Folkeparti om ældre, gangbesværede og kollektiv trafik. Medlemsforslaget inklusivt ændringsforslag og beslutning vedlægges som bilag. Økonomiforvaltningen har nu igangsat en række undersøgelser i samarbejde med Teknik- og Miljøfovaltningen, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Movia, i dialog med Ældrerådet og Handicaprådet og med input fra lokaludvalgene. Følgende undersøgelser er igangsat:

1. Behovsanalyse: Hvilke behov og ønsker de ældre og gangbesværede har, søges belyst via en interviewundersøgelse af de ældre og gangbesværede i den kollektive trafik. Resultatet herfra skal bruges til de videre anbefalinger, og til den fremtidige planlægning af den kollektive trafik.

2. Tilpasning af busnettet: Hvor de ældre og gangbesværede bor belyses via kortmateriale, hvorpå der også tilføres væsentlige destinationer udvalgt af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Dette kombineres med de eksisterende busruter / stoppestedsplaceringer. Ud fra materialet vurderes det, hvilke steder i København, der bør søges busbetjent, som ikke allerede betjenes i dag. Samtidig vurderes det, hvilken betydning eventuelle ændringer vil få for andre buspassagerer, og på baggrund heraf udarbejdes en samlet økonomisk og trafikal vurdering af tiltagene.

3. Indretning af stoppesteder: På baggrund af hvor de ældre bor, og hvor de primære destinationer er, udvælges en række stoppesteder, der bliver undersøgt for mulige forbedringer if. til tilgængelighedsforhold, ledelinjer mv. Læskærme vil løbende blive udskiftet i kommunen fra 2015 i anden sammenhæng, og vil derfor ikke indgå i undersøgelsen.

Parallelt med undersøgelserne har hvert lokaludvalg mulighed for at indsende forslag til tilpasninger af busnettet og til indretning af stoppestederne for deres egen bydel i forhold til ældre og gangbesværede. Lokaludvalgene skal senest indsende forslag den 9. februar 2014 elektronisk til specialkonsulent Jacob Lundgaard på jlg@okf.kk.dk, for at det kan nå at blive taget i betragtning i det videre arbejde. På baggrund af undersøgelserne, af dialogen med Ældrerådet og Handicaprådet, og af forslagene fra lokaludvalgene vil de tre forvaltninger udarbejde en anbefaling vedrørende indretning af stoppesteder til overførselssagen i 2014. Anbefalingen til overførselssagen skal senest være udarbejdet i februar 2014. Anbefalinger i forhold til tilpasninger af busnettet forventes at indgå i et oplæg til Budget 15 om ændringer i busnettet.

Parallelt med undersøgelserne har hvert lokaludvalg mulighed for at indsende forslag til tilpasninger af busnettet og til indretning af stoppestederne for deres egen bydel i forhold til ældre og gangbesværede. Lokaludvalgene skal senest indsende forslag den 9. februar 2014 elektronisk til specialkonsulent Jacob Lundgaard på , for at det kan nå at blive taget i betragtning i det videre arbejde. På baggrund af undersøgelserne, af dialogen med Ældrerådet og Handicaprådet, og af forslagene fra lokaludvalgene vil de tre forvaltninger udarbejde en anbefaling vedrørende indretning af stoppesteder til overførselssagen i 2014. Anbefalingen til overførselssagen skal senest være udarbejdet i februar 2014. Anbefalinger i forhold til tilpasninger af busnettet forventes at indgå i et oplæg til Budget 15 om ændringer i busnettet.

Sekretariatet har efter aftale med Sundhedsgruppen sendt materialet til aktører og interessenter i Valby, f.eks. plejehjem, væresteder, VOC og almene boligafdelinger med mange ældre. De er bedt om at komme med relevante tilbagemeldinger senest den 27. januar.

Løsning

Sundhedsgruppen og formandsskabet udarbejder sammen med sekretariatet et svar på henvendelsen. på baggrund af input fra lokaludvalget og andre interessenter.

Lisbeth Ritter

Beslutning

Lokaludvalget drøftede punktet og kom med tilbagemeldinger
Til top