Mødedato: 14.01.2003, kl. 18:30

Sekretariatsbudgetet 2003

Sekretariatsbudgetet 2003

Valby Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde tirsdag den 14. januar 2003

 

 

Åbne punkter

 

6.      Sekretariatsbudgetet 2003

VL  15/2003

Formanden indstiller,

at Valby Lokaludvalg godkender følgende forslag til sekretariatsbudget for 2003:

 

Kategori

kroner

PC-ordning

82.000

Lokale i medborgerhuset

25.000

Kulturkalenderen

76.000

Information til borgerne

100.000

Møder og konferencer

30.000

Driftsudgifter – sekretariatet

35.000

Øvrige

12.000

I alt

360.000

 

at Valby Lokaludvalg tager stilling til evt. omdisponeringer af sekretariatsbudgettet for 2003, når regnskabstallene for det første halvår af 2003 foreligger.

 

 

RESUME

Borgerrepræsentationen har i forbindelse med beslutningen om oprettelse af Valby Lokaludvalg bevilget 750.000 kr. (i 2002 priser) til sekretariatsbetjening af Udvalget i hvert af årene fra 2002 til og med 2005. Heraf er de 400.000 kr. afsat til løn (incl. pension) til en AC-medarbejder. Det disponible beløb til øvrige administrative udgifter udgør herefter 350.000 kr. Med den almindelige pris- og lønregulering er beløbet i 2003 fastsat til 360.000 kr.

Formanden indstiller, at Valby Lokaludvalg godkender forslag til sekretariatsbudget for 2003, som fremgår af indstillingens første at-punkt.

Endvidere indstiller formanden, at Valby Lokaludvalg – på baggrund af regnskabstallene for det første halvår af 2003- tager stilling til evt. omdisponeringer af sekretariatsbudgettet for 2003.


SAGSBESKRIVELSE

Borgerrepræsentationen har i forbindelse med beslutningen om oprettelse af Valby Lokaludvalg bevilget 750.000 kr. (i 2002-priser) til sekretariatsbetjening af Udvalget i hvert af årene fra 2002 til og med 2005. Midlerne skal dække udgifter til sekretariatsbetjening af Udvalget (svarende til 1 AC-medarbejder) samt udgifter i forbindelse med mødeaktiviteter, lokaleleje, trykning, annoncering, forplejning m.v.

Udgiften til løn (incl. pension) til en AC-medarbejder er fastsat til 400.000 kr. Det disponible beløb udgør herefter 350.000 kr. til dækning af øvrige administrative udgifter. Med den almindelige pris- og lønregulering er beløbet i 2003 fastsat til 360.000 kr.

 

Formanden indstiller til godkendelse nedenstående forslag til sekretariatsbudget for 2003, hvor udgifterne fordeler sig som følger:

 

Kategori

kroner

PC-ordning

82.000

Lokale i medborgerhuset

25.000

Kulturkalenderen

76.000

Information til borgerne

100.000

Møder og konferencer

30.000

Driftsudgifter – sekretariatet

35.000

Øvrige

12.000

I alt

360.000

 

Endvidere indstiller formanden, at Valby Lokaludvalg - på baggrund af regnskabstallene for det første halvår af 2003 - tager stilling til evt. omdisponeringer af sekretariatsbudgettet for 2003.

 

I det følgende vil de enkelte poster i budget 2003 blive gennemgået:

 

Udgifter til PC-ordning

Der afsættes 82.000 kr. til finansiering af Udvalgets ADSL-ordning. Beløbet dækker primært de løbende udgifter til internetabonnement til lokaludvalgets medlemmer og observatører (i alt 15 personer). Derudover er der afsat et mindre beløb til dækning af uforudsete udgifter til fx. tekniker-besøg og netkort.

 

Lokale i Medborgerhuset

Der afsættes i alt 25.000 kr. til dækning af udgifter i forbindelse med leje af lokalet i Valby Medborgerhus. Den månedlige husleje udgør 1.600 kr., hvilket på årsbasis summer op til 19.200 kr. Det resterende beløb skal dække evt. udgifter til nyerhvervelser i lokalet til fx skrivebordsstol, stole og skrivebordsbelysning.

 

Kulturkalenderen

Der afsættes 76.000 kr. til dækning af udgifter til produktion af kulturkalender for Valby. Valby Lokaludvalg traf beslutningen om at afsætte beløbet til kulturkalenderen på det ordinære møde den 13. august 2002.

 

Information til borgerne

Der afsættes 100.000 kr. til information til borgerne. Udgiften skal dække annonceudgifter til meddelelse om afholdelse af udvalgsmøder og konference samt en ikke udspecificeret større annonce i lokalavisen. Endvidere er der kalkuleret med udgivelse af 4 nyhedsbreve af 10.000 kr. stk. i løbet af 2003.

 

Møder og konferencer

Der afsættes 30.000 kr. til afholdelse af ordinære udvalgsmøder, gruppemøder og en konference. Udgiften skal dække leje af mødelokale samt forplejning.

 

Driftsudgifter – sekretariat

Der afsættes 35.000 kr. til driftsudgifter i sekretariatet. Udgiften skal dække de løbende sekretariatsudgifter i form af papir, trykning, diverse kontorholdsartikler og befordring.

 

Øvrige

Der afsættes 12.000 kr. til posten "Øvrige", som skal dække uforudsete udgifter.

 

 

 

ØKONOMI

Borgerrepræsentationen har bevilget 750.000 kr. (i 2002-priser) til sekretariatsbetjening af Udvalget. Lønandelen udgør 400.000 kr., hvorefter det disponible beløb til diverse administrative udgifter udgør 350.000 kr. Med den almindelige pris- og lønregulering er administrationsbeløbet (ekskl. løn) i 2003 opgjort til 360.000 kr. Vedtages det i denne indstilling forelagte budget, har Valby Lokaludvalg budgetlagt for hele beløbsrammen for 2003.

 

 

HØRING

-

 

MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER

-

 

ANDRE KONSEKVENSER

-

 

BILAG VEDLAGT

-

 

 

Ejner Jensen

 

 

 

 

 

 

 


 

Til top