Udmøntning af midler til Fairtrade By København og kemifri hverdag
Indstilling og beslutning
1) At Valby Lokaludvalg udmønter 3.000 kr. til Fairtrade By København og kemifri hverdag, som beskrevet i sagsfremstillingen.
Problemstilling
Valby Lokaludvalg har i forbindelse med godkendelsen af miljøplanen for 2015 vedtaget at afsætte et rammebudget på 1.000 kr. til Fairtrade By København og 2.000 kr. til kemifri hverdag i 2015. Herunder følger en beskrivelse og et udspecificeret budget for projektet.
Løsning
Miljøgruppen i Valby Lokaludvalg vil sætte fokus på Fairtrade By København og kemifri hverdag til det fælles julearrangement på Valby Tingsted.
Der vil blive formidlet viden om en miljøvenlig jul. Miljøgruppen vil uddele en flyer med tips til en grøn jul, Guide til grønne indkøb i Valby og trolley coins med miljømærker. Miljøgruppen byder på varm økologisk æblesaft.
Derudover vil der være en konkurrence med fokus på Fairtrade og miljømærker, hvor der kan vindes julekurve med Fairtrade og miljømærkede varer købt i Valby.
Der indkøbes også et økologisk juletræ til Smedestræde.
Økonomi
Post |
Budget |
Indkøb af gavekurve til konkurrence |
900 |
Økologisk saft og snacks |
900 |
Køb og fragt af økologisk juletræ til Smedestræde |
1.200 |
Total |
3.000 |
Beløbet afsættes indenfor de afsatte midler til miljø i 2015.
Alle beløb anvises på IM konto 06455111999000.