Mødedato: 13.09.2022, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Meddelelser

 
Frivilligprisen 2022
Kampagnen for Frivilligprisen skydes i gang på mandag 12. september 2022, og der kan nomineres frem til 22. september. Hjælp gerne med at sprede budskabet. 
 
Adfærdskodeks i Københavns Kommune

Økonomiforvaltningen besøgte Valby Lokaludvalg på mødet 10. maj 2022 og fortalte blandt andet om København Kommunes nye adfærdskodeks. Læs mere Håndtering og forebyggelse af sexisme og krænkelser i Borgerrepræsentationen | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)

Adfærdskodekset sendes med dagsorden ud i separat fil. 

 

Introkurser for lokaludvalgsmedlemmer

Der er kursus i miljøopgaven for alle lokaludvalgsmedlemmer 26. september kl. 17-20 i BR-salen på Rådhuset. Kurset arrangeres af sekretariaternes miljømedarbejdere og I har modtaget invitation. Tilmelding til z28u@kk.dk senest 21. september.

Der er kursus i lokalplaner for alle lokaludvalgsmedlemmer, der interesserer sig for det fysiske planarbejde 7. november kl. 16.30 - 20.30 i festsalen på Rådhuset. Kurset er arrangeret af sekretariaternes kursusgruppe med eksterne oplægsholdere fra Teknik- og Miljøforvaltningen og en selvstændig arkitekt med fokus på lokalplaner, høringssvar og lokaludvalgenes roller. I har modtaget invitation. Tilmelding til sekretariatet senest 30. oktober. 

 

Borgermøde om biodiversitet 13. november

Københavns Kommune afholder borgermøde tirsdag d. 13. september kl. 16-18 på Njalsgade 13, 1. sal om forslaget til Københavns nye strategi for biodiversitet, som skal gælde fra 2022-2050. Det er gratis at deltage i arrangementet – men man skal tilmelde sig via Billetto. Læs mere her: Borgermøde om Københavns nye strategi for biodiversitet | Facebook

 

Aktiviteter om Lynetteholmen

Københavns Kommune afholder Åbent værksted om Lynetteholmen 15. september kl. 17-19 i Aamands  lokaler på Refshalevej 163A. Her er der for at stille spørgsmål til Københavns Kommune. Der vil være 100 gratis madbilletter til smørrebrødshapsere til de første gæster, børne-tegnehjørne og visionsværksted. Der afholdes desuden popup-events i alle bydele, i Valby 26. september kl. 15-17 på Tingstedet og Grønttorvet. Begge events er målrettet alle københavnere. 

 

Klimakærlig festival

Hotel og Restaurationsskolen afholdt i samarbejde med Valby Lokaludvalg og Københavns Fødevarefællesskab grøn madfestival på skolens område 23-24. august 2022. Festivalen havde fokus på bæredygtighed og klima i et hverdagsperspektiv og bød på talks, workshops, smagninger og fællesspisning. 

 

Væredygtigt seniorliv 

Frivilliggruppen Væredygtigt Seniorliv har kontaktet Valby Lokaludvalg med ønske om samarbejde om byforskønnelse, i første omgang af området ved Følager.

Læs mere https://www.facebook.com/profile.php?id=100077014905906

 

Nye beboere i Solterrasserne

Vi blev via pressen orienteret om, at Solterrasserne fra september bliver inkluderet i Ukrainetjenesten med indkvartering af ukrainske flygtninge. Sekretariatet har været i dialog med tjenesten om orientering af naboerne i området. Øvrige planer for bygningen er udsat. 

 

Brugermøde Toftegårds Plads 5. september 2022

Planafdelingen i Økonomiforvaltningen og projektledere fra Teknik- og Miljøforvaltningen inviterede 5. september til brugermøde om udviklingen af Toftegårds Plads. Der mødte ca. 20 naboer og interessenter op og efter en rundvisning på pladsen, ideudviklede deltagerne i tre grupper under temaerne: Bynatur, Pladsens funktioner og muligheder, Samspil med kulturinstitutionerne. Der følges op med endnu et inddragelsesmøde i år og løbende i den videre proces. 

 

2 x borgmesterbesøg

Teknik- og Miljøborgmester Line Barfod besøger Valby 28. september, hvor Byudvikling & Trafik har planlagt denne rute rundt i bydelen med disse emnestop undervejs:

  • Toftegårds Plads - inflationssikring af projektøkonomi - begrønning - status på ungdomsboligerBro til Grønttorvet fra Ramsingsvej/Høffdingsvej
  • Sikre skoleveje til Harrestrup Å skole - herunder Folehaven
  • Udviklingen i Valby Syd
  • Stationsudformning og byudvikling ved Ny Ellebjerg

På cykelturen deltager Henrik Palsmar, Byrial Bjørst, Ejner Jensen og Kristian Larsen.

Socialborgmester Karina Vestergård Madsen besøger Valby 3. oktober, hvor Børn, Fritidsliv og Sociale emner har planlagt denne rute rundt i bydelen med disse emnestop undervejs: 

  • Smedestræde – proces og fremtid  
  • Rytterskolen – proces og fremtid  
  • Akacieparken/Lucretiavej – sociale udfordringer / tryghed - reelle udfordringer vs. italesættelse
  • Områdefornyelsen i Folehaven – borgerinddragelse og sociale projekter
  • Evt. Sikre skoleveje ved Folehaven / Gammel Køge Landevej

På cykelruren deltager Michael Fjeldsøe, Benjamin Friis, Susanne Morell og Stefan Emkjær. 

 

Gåtur med METRO og efterfølgende borgermøde vedr. Strømmen og Ny Ellebjerg station. 

Der afholdes borgermøde om byudvikling omkring Ny Ellebjerg Station og ny lokalplan for Strømmen 4. oktober kl. 19.15-21, lokation meldes ud snarest. Inden mødet er der kl.18.30 mulighed for en fælles vandring i området med METRO-selskabet. 

Beslutning

LU-vandring ved Ny Ellebjerg Station

26. september kl. 16-17.30 er der vandring med Metro ved Ny Ellebjerg Station kun for LU-medlemmer

Til top