Mødedato: 13.09.2016, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Høring vedr. omstilling af bemandede legepladser

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller

1) At Valby Lokaludvalg drøfter og godkender høringssvar vedrørende bemandede legepladser

Problemstilling

København er i vækst og forandring. Flere indbyggere og ændringer i befolkningens sammensætning stiller øgede krav til drift og vedligehold af byen og nye krav til den service Teknik- og Miljøforvaltningen skal levere for at opfylde byens behov.

Både den stigende mængde driftsopgaver og håndtering af efterspørgslen af nye ydelser skal passes. Samtidig skal udfordringen i, at der allerede er kerneområder, der har brug for flere ressourcer, løses. Hertil kommer, at Teknik- og Miljøforvaltningen også skal bidrage til Københavns Kommune fælles effektiviseringsplan. Det giver tilsammen en stor økonomisk udfordring.
Den udfordring håndteres med en flerårig omstillingsstrategi, der giver et økonomisk råderum til at omprioritere. Strategien skal både sikre forudsigelighed og stabilitet i opgaveløsningen og ruste forvaltningen til at modstå det øgede pres på ydelser og service. Kernen i omstillingsstrategien er således, at der fokuseres på Teknik- og Miljøforvaltningens kerneopgaver og på, hvordan de løses på en smartere måde. Med andre ord skal omstillingsstrategien sikre at forvaltningens tid, penge og kræfter bruges mere effektivt, og at ressourcerne flyttes derhen, hvor borgerne og byen får mest ud af det.

De bemandede legepladser skal som del af Teknik- og Miljøforvaltningen også omstilles.
Dog sker omstillingen af de bemandede legeplaser med øremærkede midler. Det vil sige, at der er tale om en omstilling, hvor ressourcerne omstilles internt mellem byens bemandede legepladser, så de – som omstillingsstrategien ønsker – i endnu højere grad tilgodeser byens behov.
Københavns Kommune har i alt 26 bemandede legepladser, heraf 1 i Valby - Naturlegepladsen i Valbyparken. Byens bemandede legepladser er attraktive opholdsrum og tilbud for byens børn, voksne og unge samt institutioner og skoler.

Teknik- og Miljøforvaltningen er, som nævnt, som led i en generel omstilling i forvaltningen - i gang med at tilrettelægge en omstilling af de bemandede legepladser.

Omstillingen fokuserer således på tre spor; 1) ændrede åbningstider, 2) aktiviteter og brug af legepladsernes fysiske faciliteter og 3) Partnerskaber og samarbejdsformer med eksterne parter.

Løsning

Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager høringssvar

 

Beslutning

Godkendt med den tilføjelse at unges ønske, via områdefornyelsen, om en bemandet legeplads i Kulbanekvarteret skrives ind i høringssvaret,
Til top