Mødedato: 13.09.2016, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Afsættelse af midler til projekt 'Uhørte Stemmer'

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller 

1) at Valby Lokaludvalg afsætter 15.000 kr. af puljemidlerne til Projektpionerernes projekt ’Uhørte Stemmer

Problemstilling

’Uhørte stemmer’ er et projekt der har til formål at fremme unges muligheder for at blive hørt
og deltage aktivt i debatkulturen. At de unge bliver bevidste om de muligheder de har lokalt
for at få indflydelse, og få redskaber til at ytre sig og blive hørt i den offentlige debat.
Projektpionerene søger penge til at 2 unge fra København kan deltage på et uddannelsesforløb på 6 måneder, der har fokus på hvordan de skaber kulturprojekter, involverer borgere og skaber
værdi for unge lokalt. Uddannelsen løber fra d. 8 oktober 2016 til d. 7 april 2017.

På uddannelsen vil de to unge lave projektet ’Uhørte stemmer’ i Valby. De ansøgte penge går til at finansiere deres deltagelse på uddannelsen, hvor de vil bruge tid på projektet og få redskaber til at levere et virkelig godt projekt. Hvis lokaludvalget vurderer at støtte til to unge er for højt et beløb, vil ansøger også være fint tilfreds med støtte af en enkelt.

Kultur- og idrætsudvalget har behandlet ansøgningen på deres møde den 25. august. Ansøgningen indstilles direkte til lokaludvalget, da projektet kan foregå i et tæt samarbejde mellem lokaludvalget og projektpionererne, og støtte op om lokaludvalgets målsætning fra kulturstrategien med at tiltrække flere unge til at lave kulturelle projekter i Valby: ’Med en fokuseret indsats kan vi udvikle og støtte næste generation af projektmagere’.

Kultur- og idrætsudvalget vil gerne stille som krav til ansøger, at de unge deltagere er fra Valby.

Løsning

Valby Lokaludvalg bevilger 15.000 kr. til Projektpionerernes projekt ’Uhørte Stemmer’.

Økonomi

Nedenstående tabel viser økonomien for puljemidlerne, hvis det indstillede beløb bevilges.

 Puljen

 Disponeret pr.

13. september

 Indstillet

13. september

resterende beløb 
 2.074.000  1.965.316  15.000  93.684

 

Beslutning

Indstillingen blev afvist. Der bedes om nærmere oplysninger om dato og budget.
Til top