Mødedato: 13.09.2005, kl. 18:30

Anvendelsen af Trafikpladsen ved Toftegaards Plads

Anvendelsen af Trafikpladsen ved Toftegaards Plads

Valby Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde tirsdag den 13. september 2005

 

 

Åbne punkter

 

9.      Anvendelsen af Trafikpladsen ved Toftegaards Plads

VL   77/2005

Formanden anbefaler

at Valby Lokaludvalg drøfter sagen

 

 

RESUME

Den 29. august mødtes Valby Lokaludvalg v. Ejner Jensen og Villy Sørensen fra Valby medborgerhuse med Bygge og Teknikborgmester Søren Pind samt Direktør for Vej og Park Ole Bach.

På mødet var borgmesteren imødekommende overfor Valby Lokaludvalgs ønske om at få indflydelse på pladsens anvendelse.

 

Formanden anbefaler

at Valby Lokaludvalg drøfter sagen

 


SAGSBESKRIVELSE

Den 29. august mødtes Valby Lokaludvalg v. Ejner Jensen og Villy Sørensen fra Valby medborgerhuse med Bygge og Teknikborgmester Søren Pind samt Direktør for Vej og Park Ole Bach.

Mødet var resultatet af en henvendelse fra Valby Lokaludvalg om et dialogmøde, hvor Valby Lokaludvalg blev inddraget i planerne på kort og lang sigt vedr. Trafikpladsen ved Toftegaards Plads.

På mødet var borgmesteren imødekommende overfor Valby Lokaludvalgs ønske om at få indflydelse på pladsens anvendelse.

Det blev aftalt, at Valby Lokaludvalg ville udarbejde en skitse med en tegning af, hvorledes pladsen på kort sigt, under ordnede forhold kunne deles, så den opfyldte både et parkeringsbehov, og ønsker fra bl.a. Medborgerhuset, om afskærmning af en del af pladsen.

Borgmesteren lovede i øvrigt, at han ville arbejde for, at der blev udskrevet en konkurrence om pladsens langsigtede indretning.

 

Formanden anbefaler

at Valby Lokaludvalg drøfter sagen


Bilag

Skitse over Trafikpladsen, der rettes i/arbejdes videre på, i forbindelse med arbejdsgruppens arbejdstegninger


 

Til top