Mødedato: 13.08.2019, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Vedtagelse af støtteskrivelse til kunstprojekt på Gl. Køge Landevej

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller

1) at Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager støtteskrivelse til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens kunstprojekt på Gl. Køge Landevej

Problemstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune vil søge Statens Kunstfond om midler til kunst i udearealer og trappeopgange på Jobcenter København – Gammel Køge Landevej 43.

Trappeopgange er flugt- og brandveje, så de kan ikke udsmykkes med væghængt eller fritstående kunst, men derimod med vægmalerier eller wallpaper. I udearealerne er spillerummet for udsmykning med kunst betydeligt større. Der kan være tale om udsmykning af bygninger (gavle, mure), skulpturel kunst, installationskunst m.v. Ikonisk kunst kan berige lokalområdet og give Københavns borgere mulighed for at møde kunst af høj kvalitet - herunder befolkningsgrupper, der ikke opsøger kunst af eget initiativ.

To repræsentanter fra jobcentret fremlagde den 19. juni projektet for Kultur- og Fritidsudvalget.

Det detaljerede præsentationsmateriale til punktet mangler på denne dagsorden pga. ferie i blandt de medarbejdere i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, der har med projektet at gøre, men det eftersendes inden mødet.  

På baggrund af præsentationen har Kultur- og Fritidsudvalget skrevet vedhæftede støtteskrivelse om projektet.

Løsning

Valby Lokaludvalg vedtager støtteskrivelsen

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt
Til top