Mødedato: 13.08.2019, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Udtalelse vedr. helhedsplan for Toftegårds Plads

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller,

1) at Valby Lokaludvalg godkender udtalelse vedr. helhedsplan for Toftegårds Plads

Problemstilling

Valby Lokaludvalg har som tidligere drøftet deltaget i arbejdet med parallelopdrag for Helhedsplan for Toftegårds Plads, konkret ved at formand Micahel Fjeldsøe deltog i det rådgivende panel for bedømmelsesudvalget. I juni besluttede bedømmelsesudvalget, hvilket forslag, der skulle arbejdes videre med.

I forbindelse med budgetprocessen for Københavns Kommunes budget vedtages intentionen om at vedtage en helhedsplan med det omfang af bebyggelse som det vedtagne forslag indeholder.

Primo juli blev Valby Lokaludvalg bedt om en udtalelse i forbindelse med dette. Denne udtalelse skulle være forvaltningen i hænde senest d. 24. juli, for at kunne indgå i behandlingen på Økonomiudvalgets budgetmøde. Formandsskabet svarede på henvendelsen på baggrund af tidligere drøftelser i Valby Lokaludvalg.

Da budgetprocessen i Københavns Kommune, på baggrund af forhandlinger mellem KL og regeringen,  er rykket til senere på efteråret kan Valby Lokaludvalg nu nå at drøfte og vedtage henvendelsen.

 

Løsning

Valby Lokaludvalg godkender udtalelsen

 

 

Beslutning

Valby Lokaludvalg tager udtalelsen til efterretning og tilkendegiver, at udvalget bakker op om indholdet i udtalelsen. I forlængelse heraf udtaler Valby Lokaludvalg, at de endnu ikke har fået lov at se det forslag, udtalelsen omhandler og giver udtryk for, at der er behov for en langt større grad af åbenhed og offentlighed i den videre proces.
Til top