Mødedato: 13.08.2013, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Afsættelse af midler til Store Byttedag og nytænkende nærgenbrugsstation

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,
1) At Valby Lokaludvalg afsætter 
10.000 kr. til Store Byttedag og nytænkende nærgenbrugsstation.

Problemstilling

Valby Lokaludvalg har i forbindelse med vedtagelsen af miljøplanen for 2013 vedtaget at afsætte et rammebudget på i alt 10.000 kr. til Store Byttedag og nytænkende nærgenbrugsstation på Herman Bangs Plads. Herunder følger en beskrivelse og et udspecificeret budget for projektet.

Løsning

Miljøgruppen vil gerne sætte fokus på genbrug. Miljøstyrelsen har tidligere holdt en national byttedag. Det bliver der ikke i 2013, men i København, har frivillige oprettet en facebook-gruppe ”Byttemarked København”, som miljøgruppen har været i dialog med. I samarbejde med denne facebook-gruppe og miljøgruppen vil der blive holdt en byttedag i Valby søndag den 15. september kl. 10-15 i Teatersalen. Kultur Valby har udlånt teatersalen gratis.

Til byttemarkedet kan alle komme med gode og brugbare ting fx tøj, sko, bøger, køkkenting, nips og meget mere. Man kan kun medbringe ting af god kvalitet og fx ikke hårde hvidevarer, TV med billedrør, VHS’er. Vi bytter til fordel for miljøet og klimaregnskabet og alt er gratis. Se evt. video fra Nørrebro Byttemarked 9. september 2012: http://www.youtube.com/watch?v=IwZ94_mYtYI

Open Air Neighborhood (OAN) arrangerer et børneloppemarked og æbledag på Herman Bangs Plads lørdag den 7. september kl. 10-15. Pladsen er valgt for at forankre de initiativer der var på pladsen sidste år, og have fokus på ønskerne om at opføre en nærgenbrugsstation på pladsen. Områdefornyelsen Gl. Valby bidrager også med støtte for at gennemføre dette arrangement.

Det er gratis at deltage i de to arrangementer.

Økonomi

Budgettet for Store Byttedag og nytænkende nærgenbrugsstation i 2013 er 10.000 kr.

Post

Budget

PR, flyers mm

2.500

Honorar OAN

5.000

Forplejning til frivillige

1.000

Æblekok

1.500

Total

10.000

Beløbet afsættes indenfor de afsatte midler til miljø i 2013.

Alle beløb anvises på IM konto 06455111999000


Lisbeth Ritter

Beslutning

Godkendt
Til top