Mødedato: 13.06.2023, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Bydelsplan 2023

Styregruppen for bydelsplanen orienterer om præsentationen af de 12 bydelsplaner på temamødet med Borgerrepræsentationen, og om planerne for det videre arbejde med Valbys Bydelsplan 2023. 

Indstilling

Sekretariatet indstiller, at 

1. Valby Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning. 

Problemstilling

Bydelsplanerne 2023 er færdige og de tolv planer blev præsenteret og diskuteret på Borgerrepræsentationens temamøde 1. juni 2023, hvor 1. næstforperson Mads S.B. Pedersen repræsenterede Valby. Planerne blev rost og spørgelysten var stor fra Borgerrepræsentationens medlemmer.  

Se den fælles præsentationsvideo her: Video om Bydelsplanerne 2023 - YouTube

 

Det videre arbejde

Styregruppen for bydelsplanen har diskuteret organiseringen af arbejdet med bydelsplanens vision og forskellige indsatsområder og projekter og fremlægger på mødet deres oplæg. 

Bydelsplanen har sin egen side Valby Bydelsplan 2023 - Valby Lokaludvalg (kk.dk), hvor I også kan downloade planen som pdf. Vi har trykt et mindre antal, som I kan hente på sekretariatet. De er dog primært til repræsentantskabet. I får desuden en mindre pixi-udgave, som I kan tage med til møder og arrangementer. Vi præsenterer i løbet af juni de forskellige projekter på Facebook og i nyhedsbreve, og vil derefter løbende formidle arbejdet på egne kanaler og i pressen, når der er konkrete resultater eller debatter, fx i form af korte film med jer. 

 

Løsning

Valby Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning. 

 

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.
Til top