Mødedato: 13.06.2023, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Meddelelser

Meddelelser er til orientering. 

Københavnerpicnic 11. juni 2023 i Kulbaneparken 

Kulbaneparkens Venner står for arrangementet i Valby søndag 11. juni kl. 16-22, der samme dag også holdes i de 11 andre bydele i anledning af, at København er Arkitekturhovedstad i år. Læs mere her Københavnerpicnic | Arkitekturhovedstad 2023 (kk.dk)

Årets kulturfester i Valby - sæt datoerne i kalenderen

12. august Kulbaneparkens Kulturfest

1-2. september Valby Kulturdage

9. september Folehavefestivalen

Fælles faglig dag for alle lokaludvalg 7. september 2023 - sæt kryds i kalenderen

Som afrunding på det første år i lokaludvalgene planlægger en gruppe et fælles arrangement for alle lokaludvalgsmedlemmer 7. september. Flemming Axelsen deltager i planlægningsgruppen og orienterede om, at dagen blandt andet vil byde på et indlæg fra stadsarkitekten med afsæt i bydelsplanerne og der vil være fællesspisning. 

Svar fra Kultur- og Fritidsborgmester Mia Nygaard 

Lokaludvalgene har godtaget dette svar på den fælles henvendelse vedr. manglende inddragelse i arbejdet med ny Kultur- og Fritidspolitik: 

Kultur- og Fritidsudvalget drøftede interessent- og borgerinddragelsen i Kultur- og Fritidspolitikken under behandlingen den 17. januar. Der var et ønske om, at man i stedet for en generel høring af den overordnede politik prioriterer en høring af de relevante interessenter ved
udarbejdelsen af de enkelte handleplaner, så man får input ind så tæt på de konkrete initiativer eller bydele som muligt. Vi vender tilbage til jer, når de enkelte handleplaner sættes i værk og glæder os til jeres og andre relevante interessenters input. Vedhæftet er en oversigt over handleplanerne.

Handleplan mod racisme, etnisk diskrimination og hadforbrydelser

Handleplanen, som I har afgivet høringssvar på, blev endeligt godkendt af Beskæftigelses- og integrationsudvalget 15. maj 2023. Endelig godkendelse af handleplan mod racisme, etnisk diskrimination og hadforbrydelser | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)

Gæstelicenser i tidsbegrænsede parkeringszoner

Teknik- og Miljøudvalget godkendte 22. maj 2023 forvaltningens forslag om, at der kan udstedes et ubegrænset antal gæstelicenser af tre kalenderdages varighed til beboere over 15 år, med bopæl i nuværende eller kommende tidsbegrænsede parkeringszoner, og at gæstelicensordningen evalueres inden udgangen af 2026.

Gæstelicenser i tidsbegrænsede parkeringszoner, bydækkende | Københavns Kommunes hjemmeside

Bydelsplan for sorteringspunkter 

Planen er vedtaget i Borgerrepræsentationen 1. juni 2023.

Bydelsplan for sorteringspunkter i Valby | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)

Frigivelse af midler til Saxtorphsvejområdet

Borgerrepræsentationen besluttede 1. juni at frigive 2,1 mio. kr. til den fysiske gennemførelse af projektet Trafiksanering af området omkring Saxtorphsvej.

Frigivelse af midler til Saxtorphsvejområdet, Valby | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)

Projektet Valby Skybrudstunnel

Borgerrepræsentationen har 1. juni 2023 taget principiel beslutning om ekspropriation til etablering og drift af Valby Skybrudstunnel og uddelegeret de de endelige beslutninger om midlertidig og permanent ekspropriation til Teknik- og Miljøudvalget. 

Principbeslutning om ekspropriation til Valby Skybrudstunnel, Valby | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)

Modtageklasse på mellemtrinnet på Vigerslev Alle Skole

Borgerrepræsentationen har 1. juni 2023 besluttet at genoprette modtageklassehold på mellemtrinnet på Vigerslev Alle Skole i dette skoleår og at kapaciteten opretholdes i det kommende skoleår 2023/24 og fremefter. 

Oprettelse af modtageklasse på mellemtrinnet på Vigerslev Alle Skole | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)

Beslutning

Mindstgrundsstørrelser vedtaget

TMU har på mødet den 12. juni 2023 godkendt indstilling om Eventuel lokalplanlægning til at fastsætte mindstegrundstørrelser i villaområder, der betyder at forvaltningen fremover kan give tilladelser til udstykning af grunde, der er mindre end 600 m2.

Eventuel lokalplanlægning til at fastsætte mindstegrundstørrelser i villaområder | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)

Michael Fjeldsøe skrev til TMU inden mødet og bad om udsættelse, hvilket altså ikke blev efterkommet. Sagen vil blive fulgt op politisk. 

 

Indvielse af Grønttorvet

I har modtaget invitation til indvielse af Grønttorvet onsdag d. 21. juni 2023 kl. 16-23. Tilmelding direkte til arrangør.  

 

 


Til top