Mødedato: 13.06.2023, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Beslutning om midler til Valby Lokaludvalgs indsats på kulturdagene

Valby Lokaludvalg bedes budgettere 50.000 kr. til udvalgets område under Valby Kulturdage 2023. Beløbet er ikke afsat tidligere, da konceptet først er udviklet efter lokaludvalgets budget blev vedtaget i november 2022. 

 

Indstilling

Styregruppen for Valby Kulturdage indstiller, 

1. at Valby Lokaludvalg på basis af oplæg fra gruppen beslutter at budgettere 50.000 kr. til udvalgets område under Valby Kulturdage 2023. 

Problemstilling

Styregruppen for Valby Kulturdage besluttede efter visionsmødet med Valby-aktørerne at arbejde med et nyt koncept for lokaludvalgets deltagelse på kulturdagene i form af et mini-folkemøde på Tingstedet med debatter om aktuelle, politiske emner og lokale optrædende på Valbyscenen. Debatterne vil være for og med unge om fredagen, mens lørdag er for familier i bred forstand. 

Debattørerne rekrutteres fra partierne, interesseorganisationer og lokale foreninger. For at sikre gode debatter og evt. tekniske behov vil styregruppen gerne allokere et beløb på 50.000 til erfarne moderatorer, 

Beløbet er ikke afsat tidligere, da konceptet først er udviklet efter lokaludvalgets budget blev vedtaget i november 2022. Kulturdagene er i år indstillet til et noget lavere beløb fra Arrangementspuljen og udgiften kan derfor ikke løftes fra de allerede afsatte midler (Valby Lokaludvalg og Arrangementspuljen).   

Løsning

Valby Lokaludvalg beslutter at budgettere 50.000 kr. til udvalgets område under Valby Kulturdage 2023. 

Økonomi

Beløbet er ikke tidligere afsat og status for intern pulje vil ved bevilling være: 

Budgetterede midler 1.249.500
Bevilgede midler 1.028.440
Rest til disponering 221.060

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top