Udmøntning af midler til indsatsen Klimamad
Indstilling
Sekretariatet indstiller,
1. at Valby Lokaludvalg udmønter 85.000 kr. af de i miljøårsplanen allerede afsatte midler, til indsatsen Klimamad i 2023.
Problemstilling
Valby Lokaludvalg har i forbindelse med vedtagelsen af miljøårsplanen for 2023 afsat et rammebudget på i alt 85.000 kr. til Miljøgruppens indsats Klimamad.
Miljøgruppen vil med indsatsen arbejde for at sætte større fokus på klimavenlig hverdagsmad.
I 2022 gennemførte vi i samarbejde med Hotel- & Restaurantskolen, over 2 dage, undervisningsforløb for Valbys folkeskoler og markedsplads med klimamiddag for Valbys borgere.
Vi har valgt at gentage succesen i 2023. Hotel- og Restaurantskolens ansatte og elever står for planlægning, aftaler med udefrakommende aktører, samarbejdet med Valbys skoler samt forplejning og afvikling af langbordsmiddag og markedsplads. Miljøgruppen og sekretariatets indsats er primært PR, skolekontakt og rekrutering af relevante stadeholdere.
Herunder følger et udspecificeret budget for indsatsen.
Udgift | Budget |
Honorar: Hotel- & Restaurantskolen | 80.000 |
PR | 2.000 |
Diverse | 3.000 |
i alt |
85.000 |
Løsning
Valby Lokaludvalg udmønter de afsatte 85.000 kr. og indsatsen gennemføres.
Økonomi
Beløbet udmøntes indenfor de afsatte midler til miljø i 2023 og status på den interne pulje efter udmøntning
Budgetterede midler | 1.249.500 |
Bevilgede midler | 848.440 |
Rest til disponering | 401.060 |