Mødedato: 13.05.2014, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Lokalpuljen

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller, at
1) Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager støtte til de indkomne ansøgninger.

Problemstilling

Valby Lokaludvalg har modtaget 2 ansøgninger om støtte fra Lokalpuljen:

De 2 ansøgninger er:
  • 3B - Forældrenetværk i Folehaven/Valby Ejendommene - ansøger om 46.500 kr.
  • Valby Værested - Udflugt for Valby Væresteds brugere - ansøger om 5.000 kr.
Kort beskrivelse af projekterne:

3B - Forældrenetværk i Folehaven/Valby Ejendommene
Formålet med netværket er at formidle nye oplevelser og derigennem skabe et stærkt socialt fællesskab der kan generere ny viden, erfaringer og et bedre sammenhold mellem forældre i Folehaven. Vi vil især skabe et forum for de ressourcesvage familier og deres børn, og derved tilbyde dem et spændende alternativ til deres fritid. Vores intention er at planlægge lære- og oplevelsesrige udflugter. Vi vil lave fælles aktiviteter for forældrene både med og uden børn. De sociale udflugter vil som udgangspunkt tage hensyn til svage familiers lave økonomiske indkomst. Hensigten er at mindske den sociale ulighed mest muligt, hvorfor de planlagte aktiviteter skal tage hensyn til forældre med færre økonomiske ressourcer.

Derudover ønsker vi at inddrage forældrene i planlægningen af aktiviteterne, for at skabe nye sociale relationer samt større fokus på sundhed og velværd i hverdagen. Dette vil kunne skabe et større tilhørsforhold, engagement og medansvar blandt forældrene i Folehaven.

Budgettet er på 52.500 kr. Der søges om støtte på 46.500 kr.
Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der ydes støtte på 32.500 kr. Beløbet er sat udfra følgende vurderinger: udgiften til bondegårdsturen (10.000 kr) vurderes høj. Det indstilles, at støtte med 5.000 kr. Udgiften til museer frafalder (6.000 kr), da der er gratis entré. Aktiviteten 'Forældrenetværksaktivitet' (3.000 kr) ønskes specificeret førend, der kan ydes støtte til denne.

Valby Værested - Udflugt for Valby Væresteds brugere
Ansøger vil arrangere en guidet bustur til Kudskehuset og Sporvejsmuseet den 22. maj 2014. Der serveres kaffe og kage undervejs. Ansøger anslår deltagelse af 50 personer. Det er ikke alle i Valby Værested der har kræfter eller økonomi til at tage på tur alene. Formålet er at give brugerne en oplevelse og at styrke fællesskabet. Ansøgte midler vil blive brugt til transport. Der tages afsted fra Valby Værested Torsdag d. 22.5. kl. 11.00. Herefter køres direkte til Kudskehuset hvor der spises. Derefter Sporvejsmuseet. Tilbage til restauranten og hvis vejret er godt serveres kaffe og kage udenfor. Turen varer til kl. 17.00. Der vil blive taget fotos, så deltagerne altid har har et minde.

Budgettet er på 24.250 kr. Der søges om støtte på 5.000 kr.
Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at det søgte beløb bevilges.



Økonomi

Nedenstående tabel viser økonomien i Lokalpuljen 2014, hvis støtte bevilges som indstillet.

Lokalpuljen 2014

Lokalpuljen

Disponeret pr. 1. maj 2014

Indstillet 13. maj 2014

Resterende pulje i 2014

Beløb

1.100.000

603.920 37.500 458.580

Beslutning

3B - Forældrenetværk: Birgitte Vind ønskede ikke at støtte ansøgning orældrenetværk i Valby, da den ikke er åben nok for alle Valbyborgere. Indstillingen om støtte blev sat til afstemning.
For stemte: Michael Fjeldsøe, Susanne Nyboe, Henrik Palsmar, Kim Løfholm, Nour el Houda Meshaby, Anette Bonde, Søren Roed, Lars Brandt, Jan Winther, Sanne Fejfer Olsen, Birgit Meisel, Susan Offenberg Gyldenholm, Camilla Dreyer, Anders Jørgensen, Herbert Pinto, Ebbe Bay, Hanne Skovsgaard
Imod: Birgitte Vind
Indstillingen belv godkendt.
Valby Værested: Indstillingen blev godkendt
Til top