Mødedato: 13.05.2008, kl. 18:30

Orientering om Valby Kulturdage

Orientering om Valby Kulturdage

Valby Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde tirsdag den 13. maj 2008

 

 

6.      Orientering om Valby Kulturdage

VL   45/2008

 

BESLUTNING

Formanden indstiller

1.      at Valby Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning.

 

Orienteringen blev taget til efterretning

 

 

 

PROBLEMSTILLING

Valby Kulturdage 2008 finder i år sted den 5.-7. september 2008. Som noget nyt inkluderes søndagen i kulturdagene efter ønske fra bl.a. handelslivet.

 

Det fysiske område, Valby Kulturdage breder sig over, udvides i år med Spinderiet og Porcelænstorvet. Dette giver nye muligheder for aktiviteter. Der arbejdes på en ide om, at der på Porcelænstorvet vises forskellige sportsgrene, og at idrætsforeningerne her kan have deres stand.

 

Sekretariatet er begyndt at kontakte Valbys foreninger med henblik på deltagelse i Valby Kulturdage.

 

Der vil i år blive arbejdet målrettet på at synliggøre lokaludvalget på kulturdagene. Lokaludvalgets telt vil i år bære præg af arbejdet med bydelsplanen. Det er derfor i første omgang styregruppen for bydelsplan, der arbejder med udstillingen i teltet. En del af denne udstilling vil være en udstilling, Københavns Kommune laver om de tre store byudviklingsområder i Valby. Denne udstilling får premiere på Valby Kulturdage. Kulturgruppen arbejder med en præsentation af Kulturpuljen og de støttede projekter. Sekretariatet koordinerer hele udstillingen i teltet.

 

Lokaludvalgets medlemmer opfordres til at afsætte tid til at deltage i kulturdagene, så denne mulighed for kontakt med borgerne udnyttes.

 

Yderligere information om program m.v. gives på Lokaludvalgets møde i juni.

 

LØSNING

-

 

ØKONOMI

-

 

VIDERE PROCES

Lokaludvalget orienteres løbende om kulturdagene.

 

 

BILAG

 

 

 

Ejner Jensen



 

Til top