Mødedato: 13.02.2018, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Udmøntning af midler til begrønning af Toftegårds Plads

 

Indstilling

Formanden indstiller;

1) at Valby Lokaludvalg beslutter at afsætte 40.000 kr. til begrønning af Toftegårds Plads Nord og Syd.

 

Problemstilling

Valby Lokaludvalg har i forbindelse med vedtagelsen af miljøplanen for 2018 vedtaget at afsætte et rammebudget på i alt 40.000 kr. til begrønning af Toftegårds plads. Herunder følger en beskrivelse og et udspecificeret budget for projektet.

 

Løsning

Miljøgruppen har siden 2015 haft fokus på begrønning af Toftegårds Plads. Der er etableret en urban byhave af mobile plantekasser til gavn for valbyborgerne. Plantekasser og siddemøbler kan flyttes rundt efter behov og er med til at forskønne pladsen.

Det er primært miljøgruppen, der har stået for pasningen af plantekasserne.

I 2016 blev der startet et samarbejde med en gruppe yngre valbyborgere, som har startet, det de kalder Valbyhaven.

Valbyhaven har i 2017 etableret sig i hjørnet op mod Teatersalen og dyrker her jorden efter permakulturprincipper hvor så lidt som muligt fjernes fra jorden og planter, buske og træer får lov at vokse tæt og vildt. De permakulturdyrkende unge i Valbyhaven har i 2018 søgt og fået deres egne penge fra Valby Lokaludvalg.

I 2018 vil samarbejdet mellem de to haver fortsætte og de to urbane haver på Toftegårds Plads vil i højere grad samtænkes.

På konferencen om Toftegårds Plads medio januar 2017, som lokaludvalget gennemførte som en del af bydelsplanarbejdet, kom der også ønsker frem om at begrønne Toftegårds Plads Nord. Der vil derfor også blive afsat midler til denne plads. Miljøgruppen er i dialog med butikkerne omkring Toftegårds Plads Nord og er desuden i gang med at udarbejde en tegning for fremtidige ønsker til Toftegårds Plads Nord.

I 2017 blev der i forbindelse med planerne om at flytte Valby Bibliotek til Toftegårds Plads, afsat penge på Københavns Kommunes budget til udarbejdelse af en helhedsplan for Toftegårds Plads, Miljøgruppen følger udviklingen og fortsætter arbejdet med midlertidig begrønning af pladsen.

Alle de ovennævnte tiltag er med til at synliggøre muligheder og potentialer for den fremtidige udvikling af de to pladser. Arbejdet med begrønning af både Toftegårds Plads Nord og Syd er to projekter i Bydelsplanen for Valby.

 

Økonomi

Samlet budget for begrønning af Toftegårds Plads er 40.000 kr. 

Toftegårds Plads Syd

Udgift

Budget

Indkøb af byggematerialer til plantekasser: Pallerammer, paller, træ, rionet

4.000

Indkøb af byggemateriale til Pallemøbler

4.000

Indkøb af redskaber: håndskovle, trillebøre, grensaks

1.000

Indkøb af planter, frø, buske og træer

6.000

Vedligeholdelse: maling etc.

3.000

Design og produktion af oplysningsskilte

3.000

P.R. annoncer og facebookkampagne

1.000

Workshops/events inkl. forplejning

2.000

I alt til Toftegårds Plads Syd

24.000

 

Toftegårds Plads Nord

Udgift

Budget

Indkøb af plantekasser

4.000

Indkøb af planter, frø, buske

2.000

Vanding og vedligeholdelse

1.000

Afholdelse af borgermøde på Toftegårds Plads Nord

5.000

P.R. annoncer og facebookkampagne

2.000

Forplejning til møder

2.000

I alt til Toftegårds Plads Nord

16.000

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt
Til top