Valby Lokaludvalgs årsberetning 2003
Valby Lokaludvalgs årsberetning 2003
Valby Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra ordinært møde tirsdag den 13. januar 2004
Åbne punkter
6. Valby Lokaludvalgs årsberetning 2003
VL 212/2003
Formanden indstiller,
at Valby Lokaludvalg drøfter forslag til arbejdsplan for udarbejdelse af en årsberetning for 2003 for Valby Lokaludvalg.
RESUME
På mødet i december 2003 blev det aftalt, at der på mødet i januar skulle være en drøftelse af årsberetning for Valby Lokaludvalg 2003.
Det indstilles, at Valby Lokaludvalg drøfter forslag til arbejdsplan for udarbejdelse af en årsberetning for 2003 for Valby Lokaludvalg.
SAGSBESKRIVELSE
På mødet i december 2003 blev det aftalt, at der på mødet i januar skulle være en drøftelse af årsberetning for Valby Lokaludvalg 2003.
For 2002 blev der udarbejdet en årsberetning, der overvejende var af beskrivende karakter, dvs. den indeholdt noget om antal udvalgsmøder, fremmøde statistik, arbejdsgruppernes opgaver, bydelsplanlægning, afgivne høringssvar, oversigt over forbrug og fordeling af puljemidler m.m.
Lokaludvalget har nu fungeret i to år og er halvvejs i sin funktionsperiode. På den baggrund kunne der være grundlag for en evaluering – og evt. med vægt på den vurderende del.
Et forslag til disposition for årsberetning for 2002 kunne være:
1. Forord
Den vurderende del
2. Formandens beretning
3. Evt. udsagn fra de andre medlemmer af Valby Lokaludvalg
Den beskrivende del
4. Udvalgsmøder
- antal
- form – borgertid og observatørordning
- fremmøde statistik
5. Arbejdsgrupper – opgaver
- Kultur
- Børn og unge
- Fysisk planlægning og miljø
herunder eksempelprojektet
6. Bydelsplanlægning
7. Information og dialog
- herunder oprettelse af egen hjemmeside og start af kulturkalender
8. Puljemidler
- herunder oversigt over forbrug og fordeling af midler til forskellige typer af henholdsvis kulturprojekter og demokrati- og netværksprojekter
9. Høringssvar
- herunder oversigt over forskellige typer af høringssvar
Sekretariatet foreslår, at arbejdsdelingen mellem Sekretariatet og medlemmerne af Udvalget i hovedtræk er, at medlemmerne står for den vurderende del, mens Sekretariatet udarbejder den beskrivende del.
Endvidere foreslår Sekretariatet, at tidsplanen for færdiggørelse af årsrapporten fastsættes til marts måned.
Det indstilles, at Valby Lokaludvalg drøfter ovenstående forslag til udarbejdelse af en arbejdsplan for årsberetning 2003 for Valby Lokaludvalg.
ØKONOMI
-
HØRING
-
MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER
-
ANDRE KONSEKVENSER
-
BILAG VEDLAGT
-
Ejner Jensen