Mødedato: 12.12.2006, kl. 18:30

Godkendelse af temaer for 2007

Godkendelse af temaer for 2007

Valby Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde tirsdag den 12. december 2006

 

 

5.      Godkendelse af temaer for 2007

VL  116/2006

Formanden indstiller;

at Valby Lokaludvalg godkender følgende temaer for udvalgets arbejde i 2007:

·        Integration i Valby.

·        Valby ren bydel.

 

RESUME

Valby Lokaludvalg drøftede den 14. november 2006, at udvalget vil udpege to temaer for udvalgets arbejde i 2007 ud fra kriterierne om, at temaerne skal være:

·        Tværgående og sætter fokus på koordinering af forskellige indsatser i bydelen.

·        Give mulighed for inddragelse af borgere og netværker i dialog og direkte i konkrete projekter.

·        Medfinansieret og udført i samarbejde med samarbejdspartnere i kommunens forvaltninger, stat og andre relevante deltagere.

·        Medvirkende til at skabe synlighed omkring Valby Lokaludvalg.

 

I indeværende indstilling indstilles det på baggrund af drøftelsen i Valby Lokaludvalg at følgende temaer godkendes:

·        Integration i Valby.

·        Valby ren bydel.

 

Indstillingen lægger op til en proces, hvor temaerne prioriteres på Valby Lokaludvalgs budget for 2007 og planlægges i faser over året. I første fase findes de relevante samarbejdspartnere og samarbejdet konkretiseres. Opbygning af netværker på de respektive områder indgår som en væsentlig del af processen. For de næste faser udarbejdes en række konkrete projekter, som skal skabe fokus på området og dialog med borgerne.


SAGSBESKRIVELSE

Valby Lokaludvalg drøftede den 14. november 2006 temaer, som skal indgå i udvalgets arbejde i 2007.

Der var på mødet bred enighed om at arbejde med to større temaer i 2007:

·        Integration i Valby.

·        Valby ren bydel.

 

Valby Lokaludvalg drøftede den 14. november 2006, at udvalget vil udpege to temaer for udvalgets arbejde i 2007 ud fra kriterierne om, at temaerne skal være:

·        Tværgående og sætter fokus på koordinering af forskellige indsatser i bydelen.

·        Give mulighed for inddragelse af borgere og netværker i dialog og direkte i konkrete projekter.

·        Medfinansieret og udført i samarbejde med samarbejdspartnere i kommunens forvaltninger, stat og andre relevante deltagere.

·        Medvirkende til at skabe synlighed omkring Valby Lokaludvalg.

 

Lokaludvalgets rolle kan blive at skabe opmærksomhed omkring integrationsindsatsen og affaldsproblematikken i bydelen. Det er væsentlig at samle netværker på området og inddrage dem i debat om ideer til forbedring af indsatserne og vidensdeling. Valby Lokaludvalg kan være med til at få dialog med boligområder, projekter, institutioner, skoler, centralforvaltning og decentrale forvaltningsenheder placeret i Valby, samt frivillige organisationer, kultur, fritids- og idrætslivet.

Arbejdet med temaet giver Valby Lokaludvalg mulighed for at skabe debat om kommunens indsats på væsentlige områder ved bl.a. at sætte fokus på tværgående og helhedsorienteret arbejde og videreformidle gode eksempler og rollemodeller. Indsatsen kan også være med til at sikre større koordination og synlighed på områderne.

 

Københavns Kommunes integrations politik

Københavns Kommunes integrationsindsats bygger på tre bærende princip­per: 1) Integration er et fælles ansvar, 2) Integration kræver mangfoldighed og 3) Integration skal være attraktivt.

Integrationspolitikken skal bredes ud til boligområder, fol­ke­skoler, institutioner og lignende. Hvor det er nødvendigt at finde løs­ninger på konkrete problemer, skal der arbejdes med at styrke de r essourcer, som er til stede i nærområdet. København har en særlig forpligtelse til at gå nye veje og afprøve utraditionelle løsninger.

 

 

Københavns Kommunes plan for Ren By

Som en del af budgetforliget på for budget 2007 blev der afsat 90 mio. kr. over tre år til en forstærket renholdelsesindsats i København. Samtidig er der brug for, at københavnerne tager et større medansvar for byrummet.

Parterne var enige om at afsætte 20 mio. kr. årligt i perioden 2007-2009 til en forstærket renholdelsesindsats på byens "strøggader". Heraf udgør 5 mio. kr. i 2007 anlæg til etablering af 400-500 nye skraldespande på udvalgte steder, hvor der i dag er et stort pres fra fast foodservering, herunder fra pizzabakker.

Parterne er herudover enige om at igangsætte et kombineret renholdelses- og integrationsinitiativ ved navn "Gadens Helte" på ordinære vilkår. Der afsættes på den baggrund driftsmidler på 10 mio. kr. årligt i perioden 2007-2009 til at igangsætte "Gadens helte". Yderligere midler til renhold kan tilvejebringes ved intern omstilling i Teknik- og Miljøudvalget.

 

 

Samarbejde om Integration i Valby

Formanden og sekretariatet har afholdt møder Integrationskontoret i Københavns Kommune og fremlagt Valby Lokaludvalgs intentioner.

Integrationskontoret erklærede sig villige til at indgå i et samarbejde med Valby Lokaludvalg på baggrund af de erfaringer, som fremkommer ved Valby Lokaludvalgs pilotprojekt.  Et samarbejde med Integrationsforvaltningen og andre væsentlige aktører på integrationsområdet kan tage udgangspunkt i at se på integrationsindsatsen i Valby ud fra et bydelsperspektivt og på hvordan indsatsen kan forbedres.

 

Samarbejde om Valby ren bydel

Valby Lokaludvalg har afholdt møde med Vej&Park og har drøftet muligheden for at udarbejde et fælles projekt for at gøre Valby til en ren bydel. Vej&Park er interesseret i at indgå i et samarbejde med Valby Lokaludvalg om fælles aktiviteter i 2007.

Arbejdet med Valby Ren Bydel tilrettelægges i samarbejde med Grøn Valby og Vej&Park. Arbejdsgrupperne tænkes ligeledes inddraget i processen med aktivering af netværk på f.eks. boligområdet, skoleområdet mv.

 

Foreløbig tidsplan Integration i Valby

Dato

Milepæl

12. december 2006

Fase 1 Godkendelse af temaer

December 2006

Kontakt med samarbejdspartnere

December 2006 – Februar 2007

Pilotprojekt Integration set fra Valby

9. januar 2007

Godkendelse af budget 2007

Marts 2007

Aftaler om samarbejde med Integrationskontoret, m.fl.

Marts 2007

Fase 2 Udarbejdelse af procesplan for  Integration i Valby

Marts - Maj 2007

Møder i integrationsnetværk

Maj  – Juli 2007

Fase 3 Konkret aktiviteter med inddragelse af netværk og borgere

September 2007

Lancering på Valby Kulturdage

September – december 2007

Fase 4

2008-

Opfølgning på temaer, forankring i netværker, dokumentation af indsatsen

 

 

 

Tidsplan for Valby ren bydel

Dato

Milepæl

12. december 2006

Fase 1 Godkendelse af temaer

December 2006

Kontakt med samarbejdspartnere

9. januar 2007

Godkendelse af budget 2007

Jan - Marts 2007

Aftaler om samarbejde Vej&Park, Grøn Valby m.fl.

Marts 2007

Fase 2 Udarbejdelse af procesplan for 1. fase

Marts - Maj 2007

Møder i netværk

Maj  – Juli 2007

Fase 3 Konkret aktiviteter med inddragelse af netværk og borgere

September 2007

Lancering på Valby Kulturdage

September – december 2007

Fase 4

2008-

Opfølgning på temaer, forankring i netværker

 

Organisering

Den nærmere organisering vil blive beskrevet i projektbeskrivelser primo 2007 med mål, succeskriterier og procesbeskrivelse. En interessentanalyse vil blive gennemført og indsats og roller hos samarbejdspartnere beskreves nærmere. Efterfølgende skal indsatsen kunne dokumenteres og forankres.

Integrationsprojektet forventes at kunne tage afsæt i pilotprojektet Integration set fra Valby, som Valby Lokaludvalg godkendte 14. november 2006.

Valby Lokaludvalg kan i forbindelse med temaet på budgettet for 2007 afsætte midler til at medfinansiere mindre dele af projekter, aktiviteter, der ligger indenfor temaet.

Temaerne skal så vidt muligt udarbejdes i samarbejde med en eller flere af kommunens forvaltninger, som har midler til at iværksætte specifikke initiativer eller ansvar for udførelsen af en indsats i bydelen.

 

ØKONOMI 

Sekretariatet anslår, at der til gennemførslen af de to projekter skal afsættes op til 600.000 kr. på Valby Lokaludvalgs puljebudget for 2007. Midlerne kan bruges til køb af konsulentbistand, afsættelse af puljemidler til konkrete småprojekter, ansættelse af projektmedarbejdere, informationsmaterialer, mødevirksomhed og konferencer og øvrige udgifter forbundet med at samle netværk.

Den endelige prioritering af midlerne til projektet forelægges for Valby Lokaludvalg i forbindelse med behandlingen af budget 2007 i januar 2007.

 

HØRING

-

 

MILJØ

-

 

BILAG


 

Til top