Ansøgninger til kulturpuljen 2007
Ansøgninger til kulturpuljen 2007
Valby Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra ordinært møde tirsdag den 12. december 2006
11. Ansøgninger til kulturpuljen 2007
VL 113/2006
Formanden indstiller
at Valby Lokaludvalg træffer beslutning om, hvorvidt udvalget vil yde støtte til 9 ansøgninger til Kulturpuljen og 4 ansøgninger til Demokrati- & Netværkspuljen. Tilsagn om støtte gives under forudsætning af bevilgende myndigheds beslutning om tildeling af puljemidler for 2007.
RESUME
Sekretariatet har i 1. ansøgningsrunde for puljemidler i 2007 med ansøgningsfrist d. 21. november 2006 modtaget 7 ansøgninger om støtte fra Kulturpuljen og 5 ansøgninger om støtte fra Demokrati- & Netværkspuljen. Der er modtaget 2 ansøgninger til Kulturpuljen i 2006.
De 7 ansøgninger til Kulturpuljen i 2007 er:
· Alle Tiders Kvinde, Teater V
· Jazzfestival, Prøvehallen
· Alternativ Charlottenborg, Prøvehallen
· Eventyr fra den store verden, Zone 2
· Valby Kulturnat, Valby Kulturråd
· Nytårskoncert, Valby Kulturråd og Ældre Sagen
· Jesuskirkens Sommerkoncerter
I alt søges der om 383.050 kr. fra Kulturpuljen.
De 2 ansøgninger til Kulturpuljen i 2006 er:
· Julemarked, Valby Kulturråd
· Hjemmeside, Teater V
I alt søges der om 39.000 kr. fra Kulturpuljen i 2006
De 5 ansøgninger til Demokrati- & Netværkspuljen er:
· Konfliktløsning på gadeplan, Ålholm Natteravnene
· Sund på en Sjov Måde, Kirsebærhavens Idrætsklub
· Netværksskabende aktiviteter, Valby Kulturråd
· Psykisk Selvforsvar, Zone 2
· Seminar for bestyrelse og undervisere, Zone 2
I alt søges der om 147.600 fra Demokrati- & Netværkspuljen.
SAGSBESKRIVELSE
Kulturpuljens
budget:
Nedenstående tabel viser det foreslåede budget for Kulturpuljens ansøgningspulje, disponeret beløb, ansøgt beløb og restbeløb for 2007, hvis alle ansøgningerne i denne ansøgningsrunde imødekommes:
Kulturpuljen 2007 |
Budget 2007 |
Disponeret beløb 1/12 2006 |
Ansøgt pr 21/11 2006 |
Resterende midler |
Kulturpuljen |
1.500.000 |
200.000 |
383.050 |
916.950 |
Tilsagn om støtte gives under forudsætning for bevilgende myndigheds beslutning om tildeling af puljemidler i 2007.
Kort gennemgang
af ansøgningerne:
Projekt "Alle
Tiders Kvinde":
"Alle Tiders Kvinde" er fase 4 i Teater V's teaterprojekt. Valby Lokaludvalg gav i 2006 støtte til fase 2 af projektet "Pianisten & Bumsen", der sås af mere end 1.500 mennesker. Teater V har fået støtte fra Scenekunstudvalget til fase 3 af projektet, der har premiere i februar 2007. "Alle Tiders Kvinde" er en teaterkoncert opbygget af nyfortolkninger af klassiske, kendte sange, der har været foreviget af kvinder.
Budgettet for forestillingen er på 308.400 kr. Der er forventede billetindtægter 158.400 kr.
Der søges om tilskud fra Kulturpuljen på 150.000 kr.
Projekt
Jazzfestival:
Prøvehallen søger om tilskud til 3 jazzkoncerter i forbindelse med Copenhagen Jazzfestival i juli 2007. Der er i år sikret topnavne, der trækker publikum til, til alle 3 koncerter. Med inspiration fra musikken vil billedkunstnere med tilknytning til Valby kunstforening skabe kunstværker. Kunstnerne arbejder uden honorar, men får forplejning.
Budgettet for projektet er på 124.000 kr. Der kalkuleres med en billetindtægt på 14.000 kr., egen medfinansiering på 15.000 kr. foruden lokale og arbejdstid i Prøvehallen. Der er ansøgt andre fonde for 30.000 kr.
Der ansøges om tilskud fra Kulturpuljen på 65.000 kr.
Projekt Alternativ
Charlottenborg.
Prøvehallen ansøger om tilskud til en kunstudstilling "Alternativ Charlottenborg" i marts 2007. Udstillingen vil indeholde malerier, skulptur, videokunst, performance m.m. Der vil også være foredrag. Udstillerne har haft indleveret deres værker til Charlottenborg, men får dem ikke udstillet der. Initiativtageren er en lokal billedkunstner Young Suk No.
Budgettet for projektet er 39.000 kr. Der ydes frivilligt arbejde, ligesom Prøvehallen lægger arbejdskraft og lokaler til projektet.
Der søges om tilskud fra Kulturpuljen på 39.000 kr.
Projekt "Eventyr
fra den store verden"
Zone2 søger om støtte til et projekt, hvor indskolingsbørn i Valby og Kgs. Enghave inviteres til eventyrfortælling i det lokale Børnekultursted. Der vil være 8 fortællinger i alt i Valby. Eventyrene har oprindelse på flere forskellige kontinenter. Projektet finder sted i januar-februar 2007.
Budgettet for projektet er på 31.000 kr. Valby Medborgerhus og Karens Minde Kulturhus lægger lokaler til. Der søges om tilskud fra Lokalkulturpuljen og Byens Børn på i alt 19.000 kr.
Der søges om tilskud fra Kulturpuljen på 12.000 kr.
Projekt Valby
Kulturnat
Valby Kulturråd søger om tilskud til afholdelse af Valby Kulturnat i foråret 2007. Der vil være forskellige arrangementer, de fleste i Valby Medborgerhus.
Budgettet er på 85.000 kr. Valby Medborgerhus lægger lokaler til.
Der søges om tilskud fra Kulturpuljen på 85.000 kr.
Projekt
Nytårskoncert
Valby Kulturråd og Ældre Sagen søger om tilskud til Nytårskoncert i Timotheuskirken.
Budgettet for koncerten er 11.700 kr. Timotheuskirken stiller lokaler til rådighed på betingelse af, at der ikke opkræves entre. Valby Kulturråd og Ældre Sagen stiller med frivillig arbejdskraft.
Der søges om tilskud fra Kulturpuljen på 11.600 kr.
Projekt
Jesuskirkens Sommerkoncerter
Jesuskirkens Koncerter søger om en underskudsgaranti til sommerkoncerter i juli & august 2007. Koncerterne er orgelkoncerter med solister fra Danmark, Australien og Polen.
Budgettet for projektet er 79.450 kr. Jesuskirken lægger lokaler til koncerterne og yder tilskud på 30.000 kr. Der budgetteres med entré indtægter på 21.000 kr.
Der søges som en underskudsgaranti fra Kulturpuljen på 20.450 kr.
Ansøgninger vedr. 2006:
Sekretariatet gør
opmærksom på, at ansøgningerne er kommet væsentligt efter sidste
ansøgningsfrist for 2006.
Projekt
Julemarked:
Valby Kulturråd søger om tilskud til julemarked i Valby Medborgerhus.
Budgettet for projektet er på 9.000 kr. Der betales 150 kr. pr stadeplads.
Der søges om tilskud fra Kulturpuljen på 9.000 kr.
Projekt
Hjemmeside:
Teater V søger om tilskud til opdatering af deres hjemmeside.
Budgettet for hjemmesiden er 30.000 kr.
Der søges om tilskud fra Kulturpuljen på 30.000 kr.
Demokrati- &
Netværkspuljen budget:
Der er ikke i 2007 lagt op til en samlet Demokrati- & Netværkspulje. Beløbene vil blive fordelt, når puljebudgettet er vedtaget.
Der søges samlet om 147.600 kr. fra Demokrati- og Netværkspuljen. Tilsagn om støtte gives under forudsætning for bevilgende myndigheds beslutning om tildeling af puljemidler i 2007.
Kort gennemgang af ansøgningerne:
Konfliktløsning på
gadeplan:
Ålholm Natteravnene søger om støtte til et forløb omkring konflikthåndtering. Forløbet indeholder en teaterforestilling, oplæg fra Center for Konfliktløsning samt et kursusforløb i konfliktløsning. Formålet er at opnå større forståelse mellem de forskellige nationaliteter i området og sætte fokus på løsning af problemer.
Budgettet er på 27.000 kr.
Der søges om støtte fra Demokrati. Og Netværkspuljen på 27.000 kr.
Projekt "Sund på
en sjov måde":
Kirsebærhavens Idrætsklub søger om støtte til forankring af deres projekt "Sund på en sjov måde – Valbybørn i bevægelse". Målgruppen med selve projektet er overvægtige børn fra 0-7 klasse. Hovedparten af projektet er at skabe idrætstilbud lige efter skoletid. Desuden laves der arrangementer både for elever og forældre, hvor der undervises i at lave sund mad.
Projekter har været støttet af Kultur- & Fritidsforvaltningen samt Undervisningsministeriet. Størstedelen af disse midler udløber 1/7 2007. Idrætsklubben vil gerne forankre projektet på en måde, så alle interessenter bidrager. Forankringen består i yderligere udbredelse af projektet. Dette skal ske ved hjælp af en hjemmeside og andre PR tiltag. Det samlede budget for forankringen er på 100.000 kr. Der er egenfinansiering på 30.000 kr.
Der søges om støtte fra Demokrati- og Netværkspuljen på 70.000 kr.
Netværksskabende
aktiviteter:
Valby Kulturråd søger om tilskud til netværksskabende aktiviteter. Budgettet er på 8.000 kr. til administration og møder samt telefon- og internetforbindelse.
Der søges om støtte fra Demokrati- og Netværkspuljen på 8.000 kr.
Psykisk
Selvforsvar:
Zone 2 søger om 8.600 kr. til afholdelse af kurser om psykisk selvforsvar, specifikt rettet mod seksuelle overgreb.
Valby Lokaludvalg bevilgede i september 2006 kr. 12.000 til projektet. Den første del af det oprindelige projekt blev afholdt i efteråret. Kursusdelen kunne ikke gennemføres i 2006. Derfor søger Zone 2 nu om tilskud til afholdelse af 2 kurser for piger i alderen hhv. 14-16 og 10-13 år.
Kurserne ligger i januar/februar 2007.
Det samlede budget er 13.500 kr. Valby Lokaludvalg har i 2006 bidraget med 4.900. Der regnes med samlet deltagerbetaling på 1.500 kr.
Der søges om støtte fra Demokrati- og Netværkspuljen på 8.600 kr.
Seminar for
bestyrelse og undervisere
Zone 2 søger om tilskud til et seminar for bestyrelsesmedlemmer og undervisere tilknyttet Zone 2.
Seminaret varer en dag og skal blandt andet indeholde oplæg. Seminaret skal styres af en proceskonsulent.
Budgettet for seminaret er på 34.000. Budgettet indeholder både udgifter til selve seminaret samt til planlægning m.v. i Zone 2. Valby Medborgerhus lægger lokaler til.
Der søges om støtte fra Demokrati- og Netværkspuljen på 34.000 kr.
ØKONOMI
Udgiften anvises på
lokaludvalgets puljebudget for 2007, områdenr. 1405, konto 11590001.
HØRING
-
MILJØ
-
BILAG
Bilag 1: Alle Tiders Kvinde – Teater V.
Bilag 2: Jazzfestival- Prøvehallen.
Bilag 3: Alternativ Charlottenborg – Prøvehallen.
Bilag 4: Eventyr fra den store Verden - Zone 2.
Bilag 5: Valby Kulturnat - Valby Kulturråd.
Bilag 6: Nytårskoncert - Ældre Sagen/Valby Kulturråd.
Bilag 7: Jesuskirkens Sommerkonceter – Jesuskirkens Koncerter.
Bilag 8: Julemarked – Valby Kulturråd.
Bilag 9: Hjemmeside – Teater V.
Bilag 10: Konfliktløsning på Gadeplan – Ålholm Natteravnene.
Bilag 11: Sund på en Sjov Måde – Kirsebærhavens Idrætsklub.
Bilag 12: Netværksskabende – Valby Kulturråd.
Bilag 13: Psykisk Selvforsvar.
Bilag 14: Seminar – Zone 2.
Bilag er kun udsendt til lokaludvalgsmedlemmer, øvrige henvises til www.valbylokaludvalg.kk.dk eller til afhentning i sekretariatet.