Mødedato: 12.12.2006, kl. 18:30

Meddelelser

Meddelelser

Valby Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde tirsdag den 12. december 2006

 

 

10.      Meddelelser

VL  118/2006

Borgermøde i Prøvehallen 23. november 2006

Torsdag d. 23. november afholdt Valby Lokaludvalg ved Kulturarbejdsgruppen i samarbejde med Valby Kulturråd borgermøde i Prøvehallen. Invitationen efterlyste gode ideer og visioner for kulturen i Valby. Peter Olesen viste billeder fra Valby i gamle dage. Derefter holdt han et oplæg om kunst på pladser og gader, facadedekoration og meget mere.  De ca. 50 fremmødte deltog ivrigt i både debatten og det efterfølgende gruppearbejde, hvor mange gode ideer til udsmykning og brug af Valbys pladser samt meget mere kom frem.

 

Integration set fra Valby

Integrationsprojektet "Integration set fra Valby" er igangsat og 1. fase for forløber planmæssigt.

 

Cykelture afsluttet

Plangruppens cykelture til boligområderne afsluttedes 25. november 2006 med besøg i Hornemann Vænge, Vigerslev Vænge og Folehaven. Plangruppen har drøftet det videre arbejde med at samle et bolignetværk omkring temaerne og omkring andre aktuelle sager. Det planlægges, at informationerne, som lokaludvalget har fået om boligområderne samles til en artikel til Valby Bladet og til hjemmesiden.

 

Netværksdatabase

Arbejdsgruppen vedr. netværksprojektet har modtaget tilbud fra ekstern konsulent om udvikling af internetbaseret netværksdatabase.  Valby Lokaludvalg må imødese, at ibrugtagning af database tidligst kan ske i marts 2007. En del af udgifterne til etablering af databasen vil overgå til budget for 2007.

 

Hjemmeside

Arbejdsgruppen vedr. kommunikation og borgerdialog har afholdt møde og gruppens arbejde søges i videst mulig omfang integreret med arbejdet med netværksdatabasen. Forudsætningerne for de to gruppers arbejde er ændret, da løsningen af databaseopgaven forventes at blive en internetløsning med egen hjemmeside. Arbejdsgruppens arbejde forventes videreført i 2007 med henblik på kommunikation og borgerdialog i relation til de to temaer og udviklingen af netværksdatabasen/hjemmeside.

 

 

Parkredegørelsen

Parkredegørelse kommer i høring i uge 50 og behandles på udvalgets første møde i 2007.

 

Kursusdage for Valby Lokaludvalg

Der afholdes kursus for Valby Lokaludvalg den 18. januar 2007 og 19. februar 2007. Kursusprogram udsendes snarligst. Første kursusgang omhandler Københavns Kommunes struktur, lokalplaner, bo rgerdialog og Valby Lokaludvalgs rolle. Anden kursusgang omhandler andre aspekter af udvalgets arbejde med netværker og tager udgangspunkt i integrationstemaet.

 

 

 

 

 

Vejkryds

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget på møde d. 6. december 2006 som en del af Trafiksikkerhedsplanen 2007-2012, at projekt om vejkrydset Vigerslevvej/Folehaven opstartes.

Krydset, der er placeret på det overordnede vejnet, er et af kommunens meget trafikbelastede punkter.

Da Vejdirektoratet er vejmyndighed for dele af krydset vil projektet bliver uarbejdet i samarbejde med Vejdirektoratet. En mulig deling af anlægsudgifterne ved ombygning af krydset vil ligeledes blive drøftet med Vejdirektoratet.

 

 

Naboinformation om Ringstedbanen

Sekretariatet har modtaget naboinformation fra Trafikstyrelsen om Ringstedbanen. Det forventes at der gennemføres en offentlig høring og VVM-redegørelse(Vurdering for virkninger på miljøet), således at der træffes politisk beslutning i efteråret 2009. Plangruppen har drøftet spørgsmålet på sit møde den 5. december 2006.

 

 

Endelig vedtagelse af tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 391 "F.L. Smidth II"

Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 22. november 2006 indstillingen "Endelig vedtagelse af tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 391 "F.L. Smidth II". Sagen forventes behandlet i Borgerrepræsentationen den 14. december 2006.

 



 

Til top