Kommentar til navngivning af nyt byrum i Folehaven
Indstilling
Sekretariatet indstiller,
1. at Valby Lokaludvalg drøfter de indkomne navneforlag.
2. at Valby Lokaludvalg bemyndiger et eller flere medlemmer til at skrive kommentaren.
Problemstilling
Vejnavnenævnet gav i efteråret 2022 tilladelse til igangsættelse af en navngivningsproces for det kommende nye byrum i Folehaven.
Borgere og organisationer i området, herunder børn, plejecentret og kirken/menighedsrådet, har været inddraget i processen. og har haft mulighed for at foreslå et navn til byrummet
Navneafstemningen blev offentliggjort til Folehavefestivallen d. 14. september, og afstemningen kørte via et online spørgeskema til og med den 14. oktober 2024. 228 borgere stemte og resultatet er følgende:
• 44% på Magrethehaven (101)
• 20% på Johannehaven (45)
• 21% på Drømmepladsen (47)
• 15% på Stjernepladsen (35)
Lokaludvalgets sekretariat har hjulpet med opsætning af spørgeskema og synliggørelse på hjemmeside, via nyhedsbrev og på sociale platforme.
Løsning
Forvaltningen ønsker en kommentar fra Valby Lokaludvalg som bilag til indstillingen af navneforslagene.
Navneforslagene er:
- Margrethehaven. Fordi det nye byrum er nabo til Margrethekirken.
- Johannehaven. Fordi Johanne Andersen var en af de første 3 kvinder, der blev ordineret til et præsteembede i Danmark i 1948 , og fordi hun samlede penge ind til byggeriet af Margrethekirken.
- Drømmepladsen. Fordi der er plads til små og store drømme.
- Stjernepladsen. Fordi Valbystjernen har fået en flot placering i det nye orangeri.
Lokaludvalget bedes drøfte forslagene og samle input i en kommentar, der kan indsendes til forvaltningen senest 15. november.
Videre proces
Teknik- og Miljøforvaltningen sender en bestilling på en indstilling om navngivning via Rådshussekretariatet til Vejnavnenævnet, der vælger og indstiller et af de navne, der er blevet stemt om i den lokale navnekonkurrence.
Beslutning
Lokaludvalget drøftede indstillingen. Sekretariatet har udformet et svar baseret på drøftelsen, der er vedlagt som bilag til referatet.