Naboorientering - ansøgning om at fælde og erstatte bevaringsværdig trærække på Gamle Carlsberg Vej
Indstilling
Formanden indstiller,
1) at Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager høringssvar vedr. naboorientering om fældning og erstatning af bevaringsværdig trærække på Gamle Carlsberg Vej
Problemstilling
Valby Lokaludvalg har modtaget en naboorientering, der vedrører en ansøgning om at fælde en trærække på Gamle Carlsberg Vej. Trærækken har oprindeligt bestået af 18 hestekastanjetræer. En del træer er døde, så der er nu 11 træer tilbage, hvoraf kun de seks er i rimelig stand. Carlsberg Byen P/S ønsker derfor at fælde de tilbageværende 11 træer.
Når byggeriet langs vejen er færdiggjort i 2021 vil Carlsberg Byen P/S plante en ny trærække. De nye træer vil blive plantet i store bede, der sikrer dem bedre vækstbetingelser.
Løsning
Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager høringssvar